og

Græskarmuffins

af | 20. okt 2022 | Opskrifter

Opskrift på græskarmuffins

Lækre saftige græskarmuffins er en perfekt og nem opskrift på hjemmelavede muffins fyldt med hokkaido.

Hvem elsker ikke muffins som bare smager af mere, især når ungerne kan være med til at lave dem, og dernæst pynte dem med en lækker frosting på toppen. Græskarmuffins af hokkaido er ret nemme selv at lave, og du får desuden en lidt mere sund kage opskrift. Samtidig kan de pyntes med en frosting eller andet der passer til lejligheden.

Jeg bagte dem som halloween muffins hvor de efterfølgende blev pyntet med en frosting lavet af smør og neutral ost. En nem og lækker måde at denne slags krydrede kager på. De bør virkelig prøves til Halloween hvor de nemt kan omdannes til små uhyggelige muffins der passer perfekt til højtiden.

Nem opskrift på Græskarmuffins

Navnet siger sig selv, hvad disse muffins primært indeholder. Masser af revet græskar. Jeg bruger en af de bedste græskar, som er hokkaido der passer perfekt til kager og andet sødt. Grunden er at den har en hvis sødme i sig selv og desuden smager utrolig godt.

I min opskrift på dem valgte jeg som sødemiddel at bruge muscovadosukker, men brun farin kan sagtens erstatte det. Derudover har de fået smag af nellike, kanel og korn fra en hel vaniljestang.

Græskarmuffins skulle selvfølgelig pyntes med en skøn frosting med smag af vanilje.

Sådan opbevares muffins

Denne slags græskarmuffins kan nemt holde sig i køleskabet i op til 4 dage. En god ide er at tage dem ud af køleskabet 30 til 60 minutter inden de serveres. På den måde har de en bedre temperatur. Du kan nemt komme frostingen på når de er bagt og de opbevares i køleskabet. Eller sprøjte den på inden de serveres.

Prøv også disse bageopskrifter: Græskarkage // Chokoladekage // Banankage

Græskarmuffins

Græskarmuffins

Lækre saftige græskarmuffins er en perfekt og nem opskrift på hjemmelavede muffins fyldt med hokkaido.
No ratings yet
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Opskrift, bagværk
Køkken: Dansk, Amerikansk
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 25 minutter
Antal: 12 Stk.
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

Græskarmuffins

  • 200 g. smør
  • 200 g. brun farin eller muscovadosukker
  • 3 stk. æg
  • 225 g. hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. nellike
  • 1 tsk. kanel
  • ½ tsk. salt
  • 1 stk. vaniljestang
  • 300 g. revet hokkaido græskar

Frosting

  • 100 g. smør
  • 150 g. flormelis
  • 50 g. neutral ost
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • Orange frugtfarve

Sådan gør du

Græskarmuffins

  • Tænd ovnen på 180 grader.
  • Tag smørret ud af køleskabet i god tid forinden.
  • Kom smør og farin i en skål som piskes godt sammen med en elpisker.
  • Pisk æggene i en ad gangen.
  • Sigt mel sammen med krydderier og korn fra vaniljestangen.
  • Bland dette i dejen som vendes godt rundt.
  • Skræl og riv hokkaido græskaret som vendes i muffinsdejen indtil denne er jævn.
  • Kom dejen i muffinsforme, fyld dem omkring ¾ op.
  • Bag dem i ovnen i omkring 25 minutter. Tjek med en kødnål eller strikkepind om de er klar ved at der ikke sidder dej på når denne tages op.
  • Køl græskarmuffins helt ned inden der pyntes med frosting.

Frosting

  • Pisk smør og flormelis sammen og vend dernæst osten i. Smag til med vaniljesukkeret.
  • Bland nu orange frugtfarve i indtil du har den ønskede farve.
  • Kom frosting i en sprøjtepose som sættes på køl i omkring 15 – 30 minutter så den sætter sig lidt og ikke er for flydende.
  • Sprøjt frosting ovenpå græskarmuffins.

Noter

Opbevar græskarmuffins i køleskabet i omkring 4 dage.
Det er en god ide at tage dem ud af køleskabet 30 minutter inden de serveres, så de får stuetemperatur.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Prøv også: Hokkaidosuppe

Græskarmuffin med glasur

Du kan meget nemt ændre lidt i opskriften på græskarmuffins ved eksempelvis at tilsætte lidt groft hakket chokolade, eller nødder der giver noget knas til disse muffins. Dette er en af grundende til jeg elsker denne slags bagværk. Når jeg ikke nødvendigvis behøves at være 100 procent korrekt i forhold til opskriften.

Muffindej med revet græskar

Vend den revne hokkaido i dejen.

Muffindej i forme

Kom dejen i muffinsforme. Jeg har brugt dem af papir som er placeret i en muffinsplade form.

Bagte muffins med hokkaido græskar

Når de er bagt skal de afkøles. Tag dem derfor op af den store form og placer dem på en bagerist.

Græskarmuffins

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!