Hvem elsker ikke en god og lækker gammeldags hakkebøf med spejlæg ovenpå en skive rugbrød med lækre bløde løg til?
Hakkebøf med spejlæg spiser man både til frokost eller aftensmad. Jeg synes den er vildt velsmagende, og desuden utrolig nem at lave på en travl hverdag.
Jeg har leget lidt med denne traditionelle frokostret hakkebøf med spejlæg for at se hvad det kan udvikle til?
Jeg havde inden da indtænkt flere forskellige grøntsager i eller til retten, uden at det skulle være som tilbehør.
Valget faldt på knoldselleri, som primært skyldes at de kan bruges som bund i en form for burger eller som brød. Jeg er samtidig helt vild med disse velsmagende rodfrugter, som virkelig bibringer en ret noget helt specielt til oksekød som en hakkebøf.
Prøv: Hakkebøf af Kronvildt
Hakkebøf på selleri
Ingredienser
- 1 – 2 stk. knoldselleri
- 50 g. smør
- 10 – 14 salvieblade
- 600 g. hakket oksekød
- 1 spsk. smør
- 2 hele løg
- 4 hele æg
- 12 håndfulde hakket grønkål
- Syltede rødløg
- Sprødt grønkål
- Worcestershire sauce
- Tabasco sauce
- Salt og peber
Sådan gør du
- Skræl knoldselleriene, som skæres skiver af 2 – 3 cm. i tykkelsen.
- Del kødet i fire lige portioner, og form dem til hakkebøffer, helst af 2 cm tykkelse.
- Drys bøfferne med groft salt og frisk kværnet peber, og lad dem stå ved stuetemperatur indtil tilberedning.
- Skær selleriskiverne til, så de har samme diameter som hakkebøfferne.
- Placer smør, salvieblade, og knoldselleri i en gryde, eller sautépande.
- Kom ca. 2 cm saltet vand i gryden eller panden, så selleriskiverne næsten dækkes af vand.
- Læg låget på gryden eller panden, og kog vandet op, skru lidt ned for varmen, og tag dernæst låget af gryden eller panden.
- Lad det småkoge i ca. 15 – 25 minutter eller indtil alt vandet er fordampet. Skru igen ned for temperaturen til lav varme.
- Lad selleriskiverne få noget farve i det smør, der nu er i bunden af gryden eller panden sammen med salviebladene og evt. andre krydderurter. Vend skiverne og giv den anden side noget farve, så de bliver flotte og karameliserede. Hold dem dernæst lune indtil anretning.
- Skræl, del og skær løgene i skiver.
- Varm en ny pande med lidt smør på. Kom løgene ved, som steges ved middelsvag varme indtil de falder sammen og bliver mørke. Tag dem af panden, og hold dem lune.
- Kom nu lidt olie på panden som varmes op ved høj varme.
- Brun hakkebøfferne på panden på begge sider. Skru ned for varmen og tilsæt smørret.
- I mellem tiden koges en gryde op med saltet vand, hvori grønkålen blancheres i et par minutter. Hæld vandet gennem en sigte og lad grønkålen dryppe af.
- Steg bøfferne af ca. 6 – 8 minutter på hver side, hvorefter de tages af panden.
- Spejl til sidste de fire æg på panden ved middel varme.
Noter
Placer selleriskiven på en tallerken.
Kom en spsk. blancheret grønkål på selleriskiven, hvorpå hakkebøffen placeres.
Sprinkl hakkebøffen med lidt worcestershire sauce og tabasco sauce.
Kom nogle stykker syltet rødløg på hakkebøffen og dernæst spejlægget som pyntet med sprød grønkål og igen syltede rødløg.
Opskrift på Hakkebøf med spejlæg
Vi har flere gange tilberedt en knoldselleri ved, at skære den i tykke skiver, hvorefter de koges i lidt vand og smør, indtil vandet er fordampet. Dernæst sauteres skiverne ved smag varme i det overskydende smør. Sammen med friske krydderurter som salvie eller rosmarin er det en skøn måde, at tilberede et knoldselleri på.
Desuden smager knoldselleri vanvittigt godt til kød, som en hakkebøf eller lignende.
Det var derfor nærliggende, at bruge knoldselleri som bund til en hakkebøf, og dernæst skulle der andre lækre smage til som noget syrligt fra Syltede Rødløg. Derudover noget sprødt fra sprød grønkål, og lidt blancheret grønkål som fik rollen som salaten i en burger.
Spejlægget og de bløde løg tænkte jeg var en naturlig del af retten.
0 kommentarer