og
Klatkager af risengrød

Klatkager, en lækker måde at forvandle risengrødsrester på.

Har du nogensinde tænkt over, hvad du kan gøre med de sidste rester af risengrød? Klatkager er en perfekt måde at omdanne dine risengrødsrester til velsmagende små pandekager. Vi elsker dem til morgenmad, brunch, dessert eller som en sød snack i løbet af dagen.

Hvad er klatkager?

Klatkager er pandekager lavet af kold risengrød, blandet med forskellige ingredienser som æg, mel og sukker og andet. Denne kombination skaber en dejlig konsistens, der er sprød udenpå og blød indeni. Traditionen med at lave klatkager stammer oprindeligt fra Mellemøsten. Romerne var de første Europæere der ud af ris budding lavede dem. Rester af risengrød er derfor en perfekt måde at indtænke madspild på, især i juletiden.

Klatkager opskrift af risengrød

Klatkager af risengrød opskrift er meget nem at lave af dine risengrødsrester. Udover den kolde risengrød består dejen af æg, mel, revet citronskal eller appelsinskal, vaniljesukker og en smule rørsukker. Selvom den klassiske klatkageopskrift er enkel, er der mange måder at variere smagen på. Du kan for eksempel tilføje lidt kanel, kardemomme eller nellike for en varm og krydret smag. Det Når dejen har sat sig efter en halv time i køleskabet er den klar. Kom en spsk. pr. klatkage på en varm pande med smør, hvor de steges på begge sider indtil de er gyldne og sprøde.

Prøv også: Risalamande Panna Cotta

Klatkager opskrift

Klatkager

No ratings yet
Udskriv Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Opskrift, Dessert, Jul
Køkken: Dansk
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 6 minutter
Hviletid: 30 minutter
Samlet tid: 41 minutter
Antal: 4 personer
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 500 g afkølet risengrød
  • 2 stk. æg
  • 1 spsk. sukker kan justeres efter smag
  • 1 tsk. vaniljesukker eller korn fra en ½ vaniljestang
  • ½ tsk bagepulver
  • Revet skal fra en økologisk eller usprøjtet appelsin
  • ½ dl hvedemel
  • Smør til stegning

Udstyr

Sådan gør du

  • Tilsæt æg, sukker, vaniljepulver eller vaniljekorn, bagepulver og appelsinskal til risengrøden.
  • Drys hvedemelet i lidt ad gangen.
  • Vend det rundt indtil dejen har en ensartet konsistens.
  • Stil dejen på køl i 30 minutter.
  • Varm en pande op ved middel varme, og smelt en smule smør på panden.
  • Læg små klatter af dejen af 1til 1½ spsk. pr. klatkage på panden.
  • Steg klatkagerne i 2-3 minutter på hver side, indtil de er gyldne og faste, hvorefter de vendes.
  • Server klatkagerne varme med syltetøj, sukker, frisk frugt eller et drys flormelis. Du kan også tilsætte lidt cremefraiche eller flødeskum som tilbehør.

Noter

Klatkager kan holde sig i køleskabet et par dage og opvarmes i mikroovnen.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Klatkager opskrift af risengrød

Tips til opskriften

  • Kold risengrød: Sørg for, at risengrøden er helt kold, før du bruger den i dejen til klatkager. Dette giver den bedste konsistens og gør det lettere at arbejde med dejen.
  • Juster konsistensen: Hvis dejen er for tyk, kan du tilsætte en smule mælk for at opnå den rette konsistens. Omvendt, kan du tilføje lidt ekstra mel, hvis dejen er for tynd.
  • Stegning: Steg klatkagerne ved middel varme for at sikre, at de bliver gennemstegte uden at brænde på ydersiden. De hæver sig en smule når de steges pga. bagepulveret. Husk at bruge lidt smør på panden. De giver en bedre smag.
  • Kan de gemmes: De kan laves et par dage i forvejen, og kan også fryses og opvarmes i mikroovnen.

Serveringsforslag

Server klatkager varme med dit foretrukne tilbehør som syltetøj, sukker eller sirup. Du kan også variere dem med med frisk frugt, flødeskum eller endda en kugle vaniljeis kan også løfte smagen. Du kan endda drysse med med kanelsukker.

Klatkager opskrift

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!