Prøv en hjemmelavet Koldskålskage, hvor smagen i selve kagen virkelig minder om en ægte koldskål.
Sommeren rykker nærmere og nærmere, og koldskålen skal snart på bordet. Hvorfor ikke lave den til en koldskålskage med friske danske søde jordbær på toppen? Jeg er for tiden ved, at kigge mere og mere på desserter og sødt bagværk, som også mangler på bloggen. Jeg har tidligere lavet en dessert af koldskål, som du kan læse om Her.
Man kan se, at en koldskålskage har alle tingene med fra en god koldskål. Syren og sødmen, kærnemælken og kammerjunkerne, så pas på man kan sagtens blive afhængig af den. Vi havde besøg af mine forældre den dag jeg serverede kagen. Min mor havde forinden på det kraftigste ønsket, at jeg skulle forsøge mig med den. Og hvad gør man ikke for sine forældre?
Lige som en almindelig koldskål er en kage som denne ikke svær at selv at lave. Jeg er desuden ret sikker på at den lige som hos os bliver et hit hos dig. Samtidig er den en kage der nemt kan stå et par dage.
Prøv disse kager: Græskarkage // Banankage
Koldskålskage
Ingredienser
- 200 g. kammerjunker
- 100 g. smeltet smør
- 100 g. mascarpone kan erstattes med philadelphia neutral
- 500 g. philadelphia neutral
- 2 æg
- 2 æggeblommer
- 100 g. sukker
- ½ god vaniljestang evt. Bourbon
- 3 dl. kærnemælk
- ½ dl. mel
- Revet skal fra en citron
- Saften fra 1 – 1½ citron
- ½ bakke jordbær eller andre bær
Sådan gør du
- Smelt smørret i en gryde.
- Kom kammerjunkerne i en frostpose og knus dem, hvorefter de blandes med smørret.
- Kom dem i en springform på ca. 20 cm.
- Bag dem i ovnen ved 180 grader i 10 minutter.
- Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland dem med lidt af sukkeret.
- Pisk æggeblommer, æg, sukker og vaniljen til en luftig æggesnaps.
- Pisk ostene, kærnemælk, citronskal og citronsaft sammen.
- Bland æggesnapsen med ostecremen.
- Sigt melet i og vend det.
- Smør springformen, og hæld massen i.
- Bag den i ovnen ved 180 grader i 30 minutter.
- Tag den ud af ovnen og køl den af.
- Skyl jordbærerne, som skæres i skiver. Pynt kagen med jordbærene.
Noter
Sådan laver man en koldskålskage
Kagen var et så stort hit hos mine forældre, at jeg dagen efter kom forbi med resterne som de nød i et par dage.
Kammerjunkerne er lidt søde i smagen, og jeg tænker at de kan udskiftet med Digestive Kiks, hvis man ikke ønsker, at kagen skal blive for sød.
Koldkålskagen får en utrolig flot farve når den har været i ovnen, som jeg næsten syntes var synd, at dække med jordbær. Man kan bruge andre bær som f.eks. blåbær, hindhær, brombær osv.. Alternativt kan den få et tyndt lag flødeskum, eller drysses med revet chokolade. Egentlig er det kun fantasien der sætter grænser.
Da koldskålskagen er i den tunge ende af kager og minder lidt om cheesecake bør man overveje om den skal serveres lige efter middagen.
Hvor meget mel?
½ dl. Retter jeg om lidt. Tak for du jeg opmærksom på det.
God weekend.
Søren