og
Stegt kulmule med dildpesto

Fisk og dild eller som her kulmule med dild af pesto bliver jeg aldrig træt af. Dilden kan bruges som pynt eller som et tæppe som i denne ret. Retten består i sin “enkelthed” af kulmule med et tykt lag dildpesto samt sauteret spidskål, jordskokke- og blomkålspure og en muslingesauce og jomfruhummersauce. Inspiration til Retten har jeg fra Restaurant Sylvester i Nordby på Fanø som desværre ikke længere findes på øen.

Læs Om: Rødfisk på Safran risotto

Ingredienser:

Start med, at blande muslingevæden med jomfruhummerfonden. Muslingevæden laves ved, at tilberede en portion Moules Marinières og gem 1/2 eller 2/3 af væden.

Det kan du lave dagen inden og har tilmed en lækker ret. Bland ca. 2/3 af muslingevæden med 1/3 af jomfruhummerfonden. Jomfruhummerfonden er i sig selv meget kraftig, men bliver nedtonet når den blandes med muslingevæden.

Nu til blomkålen. Halver blomkålen og brug en meget tynd og skarp kniv til, at skære den i tynde skiver. Du kan også bruge et mandolinjern eller en pålægsmaskine, hvis du tilfældigvis har sådan en stående. En del af blomkålen smuldrer, men det koger du meget mørt i en smule vand og kom noget mere ved så du får det, der svarer til ca. 2 dl..

Blend derefter blomkålen sammen med et par spsk. mælk. Du kan med fordel bruge en stavblender til dette. Vend blomkålspureen med jordskokkecremen.

Dildpestoen er meget nem, at lave og kan holde sig i ca. 1 uge i køleskabet.

Blend en stor håndfuld frisk dild med en neutral olie og evt. et halvt fed hvidløg. Det er vigtigt, at du ikke bruger olivenolie, da den vil være meget gennemtrængende i smagen.

Når du har blendet pestoen kommer du tørrede brødkrummer (eller rasp) ved så strukturen bliver rustikt, men ikke smuldre.

Spidskålen skærer du i tynde strimler, som sauteres på en pande.

Kulmulen skæres ud i passende fileter, afhængig af om du vælger at bruge retten som forret eller hovedret.

Kulmulen steges ca. 1 min på hver side, men være opmærksom på hvor meget varme den får, da kødet kan begynde at smuldre.

Smør nu et tyndt lag dildpesto på skindsiden og kom kulmulen under grillen til, pestoen begynder at boble og blank.

Anret evt. som på billedet. Kulmulen på ristet spidskål, lidt blomkålsskiver ved, en lille skefuld jordskokke- og blomkålspure og lidt sauce og evt. en kartoffel eller noget godt brød.

Kulmule med pesto

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

6 Kommentarer

  1. Erland

    Ser lækkert ud ….og så glæder det mig at se at du bruger kulmule…og dild. Nu bliver jeg sulten igen 🙂

    /Erland

    Svar
    • wp-admin

      Smager samtidig forrygende godt.
      Kan se din side kører mere jævnt nu :-).
      /Søren

      Svar
  2. Erland

    Takker for tilbagemeldingen på hastigheden 🙂

    Det er jo vigtigt

    /Erland

    Svar
    • wp-admin

      Hvilken plugin bruger du i forhold til RSS Feeds. Mine indlæg i Madbevægelsen vises kun med overskrift og halvdelen af den første linje. Jeg kan se dine vises med lidt mere tekst og billede.
      /Søren

      Svar
  3. Erland

    Aner det ikke – meldte mig bare til Madbevægelsen – men ved faktisk ikke noget om RSS Feeds.
    Men synes også jeg nogle gange kun får 1/2 linje med i forhold til andre som får flere linjer. Men vidste ikke det havde noget at gøre med RSS Feeds og at der er forskellige plugins til dette.
    /Erland

    Svar
    • wp-admin

      Så opfører din blog sig som min :-). Jeg har ikke selv den store forstand på kodning m.m., men har i et forum for Wordpres læst om andre med samme problem. Dog uden, at finde en løsning.

      Svar

Trackbacks/Pingbacks

  1. Rødfisk på safran risotto | GASTROmad - [...] Kulmule med dildpesto. [...]
  2. Stegt rødtunge med kapers smørsauce og asparges | GASTROmad - [...] Kulmule med et tæppe af dildpesto. [...]

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!