Lammefond minder i og for sig om kalvefond, på nær den er lavet på lammeben og rosmarin. Derudover har den de samme ingredienser.
Lammefond kan ligesom en kalvefond bruges til saucer, gryderetter eller supper, hvor man ønsker en lammesmag.
Jeg har næsten altid mine egne fond af kalv, høns, fisk og lam i mindre portioner i fryseren. På den måde er der lidt fond til en rigtig god sauce.
Andre opskrifter på fond: Kalvefond // Hønsefond // Vildt Fond
Lammefond
Lammefond minder i og for sig om kalvefond, på nær den er lavet på lammeben og rosmarin.
Udskriv
Pin
Bedøm
Ret: Fond, Saucer, Lam, Opskrift
Køkken: Fransk
Antal: 4 Liter
Ingredienser
- 2 kg. lammeben
- 1 -2 gulerødder i skiver
- 1 hakket løg
- ½ halv knoldselleri i tern
- 1 helt hvidløg hakket
- 1 porre i ringe
- 2 spsk. tomatpuré
- 10 peberkorn
- 5 l. vand
- Frisk rosmarin
- 3 laurbærblade
- Salt
Sådan gør du
- Brun lammebenene i ovnen i ca. 30 minutter ved 250 grader eller indtil de er brune og fedtet er smeltet væk. Ønskes en lys lammefond undlades dette.
- Svits grøntsagerne på i en stor gryde indtil de har fået farve.
- Kom benene ved og tilsæt tomatpuré og dernæst de øvrige ingredienser.
- Lad det hele simre i 6 timer, inden det stilles til afkøling i 4 timer, eller som jeg gør til dagen efter. Fjern det øverste lag fedt, og si fonden gennem et klæde.
- Kog nu fonden yderligere ned til halvdelen.
- Du kan også koge den så meget ned, at den bliver til sky.
Noter
Frys f.eks. lammefonden i mindre portioner.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!
0 kommentarer
Trackbacks/Pingbacks