og
Lobster Roll opskrift

Lobster roll er en amerikansk luksussnack. Den består i sin enkelthed af en lækker, cremet dressing med stykker af hummer, som kommes i en sprød brioche hotdogbrød. Hvem, udover amerikanerne kan finde på at bruge hummer i et hotdogbrød??

På trods at den måske lidt sjove kombination smager lobster roll afsindig skønt, og noget jeg kun får lyst til mere af.

Denne lækre hapser er perfekt som snack eller forret. Jeg synes endda at den sagtens kan serveres nytårsaften. Både inden hovedretten, eller som natmad. Derfor er det også lidt af en luksus spise.

Lobster roll opskrift

I en ægte lobster roll opskrift bør naturligvis være hummer. Men hummere er ikke altid helt billige. Derfor kan du i ny og næ ty til de lidt billigere jomfruhummerhaler. Som jeg nævner i videoen, køber jeg altid hummere på tilbud op til nytår, og lige efter.

En lobster roll med dressing indeholder få, men smagfulde ingredienser. Jeg bruger udelukkende en god mayonnaise, ingen cremefraiche, enten hjemmelavet eller købt. Grunden er at dressingen helst skal være tyk og cremet.

De ingredienser jeg tilføjer, er bladselleri, cornichoner, skalotteløg, dild, purløg og lidt citronsaft. Alt sammen giver en utrolig lækker smag sammen med hummeren og de sprøde brioche hotdogbrød. Når du samtidig pensler indersiden af brødene som dermed får en sprød inderside, smager de forrygende.

Hvorfor bruge briochebrød, og ikke helt almindelige hotdogbrød?

Brioche er et klassisk fransk brød med masser af smør og æg. Brødet er dejligt luftigt og passer rigtig godt til eksempelvis en lobster roll. Overfladen bliver desuden utrolig blank og flot.

Prøv også: Rejesalat

Lobster Roll

Lobster Roll

Ægte lobster roll opskrift med hummer i den bedste dressing, er perfekt som amerikansk luksus snack.
No ratings yet
Print Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Opskrift, Snack, Forret, Skaldyr
Køkken: Amerikansk
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 5 minutter
Kogning af hummer: 6 minutter
Samlet tid: 31 minutter
Antal: 4 Personer
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 500 g. hummere eller jomfruhummerhaler i skal
  • 1 dl mayonnaise
  • 1 – 2 stængler bladselleri
  • 4 stk. cornichoner
  • 1 stk. skalotteløg
  • ¼ bundt dild
  • ¼ bundt purløg
  • 1 stk. Citronsaft
  • 50 g. smør
  • 4 stk. Brioche hotdogbrød

Servering

  • Grillet citron
  • Friske ærtespire
  • Frisk dild

Sådan gør du

  • Hvis du bruger frisk hummer eller jomfruhummerhaler skal du først have disse tilberedt.
  • Ved hummer skal denne først slås ihjel, hvis den er levende. Dette gøres ved at stikke en knivs spids ned krydset på dens hoved. Dernæst presse kniven gennem hoved.
  • Varm en stor gryde op med vand, med en citron skåret i skiver.
  • Kog hummeren ca. 6 minutter. Jomfruhummerhaler skal koge 3 minutter.
  • Del dernæst hummeren på langs og fjern kødet fra midten. Knus kløerne evt. med en kniv, lille hammer eller andet. Tag kødet ud, som skæres i lidt mindre stykker.
  • Ved jomfruhummere trykkes skallen mod hinanden, hvorefter de med tommelfingrene knækkes fra hinanden. Tag kødet ud, huske at fjerne tarmen, inden de halveres.
  • Skær bladselleri, cornichoner og skalotteløg i små tern.
  • Hak dild og purløg.
  • Vend det med mayonnaisen, og smag til med citronsaft og salt og peber.
  • Vend dine hummerstykker i salaten.
  • Smelt smørret i en gryde.
  • Åbn dine hotdogbrød på langs i midten og pensl dem med smørret, inden de varmes op i ovnen, efter anvisning på posen.

Noter

Servering
Del citronen, som dernæst grilles på en grillpande eller grill indtil den får grillstriber eller mørkner.
Del din hummersalat mellem brioche hotdogbrød.
Dryp en anelse grilles citronsaft over og pynt med ærtespirer og dildskærme.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Lobster roll med dressing

Tips til opskriften

  • Du kan godt lave hummersalaten dagen inden, da den får mere smag, når den trækker til næste dag.
  • En hummersalat til lobster roll kan holde sig omkring 3 – 4 dage i køleskabet. Husk at smage og lugte hvis du er i tvivl.

Forskellen på hummer og jomfruhummere er først og fremmest størrelsen. De meste af kødet på en jomfruhummer sidder i halen, hvor det på hummeren er både i halen og kløerne. Smagen er ligeledes lidt forskellig. Hummerkød er fast med en kraftig og saftig intens sødlig smag. Kødet fra en jomfruhummer er mere sødlig, finere og delikat i smagen. Begge dele kan bruges til en lobster roll. Ofte afhænger valget som sagt af prisen.

Ingredienser til lobster roll

Ingredienser til en lobster roll.

Hummer og jomfruhummere

Hummer og jomfruhummere.

Kød fra hummer

Fjern kødet fra hummerens hale og klør.

Hummersalat

Vend hummerkødet i den cremet dressing til en hummersalat.

Lobster Roll

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!