Muslingesuppe af danske blåmuslinger er en hurtig og lækker ret, der både kan serveres som forret eller hovedret. Jeg havde fået fat på et kilo friske vadehavsmuslinger til denne suppe.
Prøv disse supper: Pighvar og Aspargessuppe // Blomkålssuppe med Kammusling
Ingredienser 4 personer:
- 1 kg blåmuslinger.
- 2 gulerødder.
- 1 løg.
- 1 bundt forårsløg.
- 1 fed hvidløg.
- 1/4 glaskål.
- 2 dl. hvidvin.
- 2 dl. vand.
- 2 dl. fløde.
- ½ tsk. chili
- Salt og peber.
Fremgangsmåde: Skyl muslingerne og fjerne skægget, der kan sidde ved åbningen på muslingerne. Kasser de muslinger, der ikke lukker sig, når de bankes mod et bord eller kanten af en vask. Skær grøntsagerne i tern, hvor halvdelen sauteres i en gryde. Når grøntsagerne er glasklare hældes muslingerne i gryden samme med hvidvinen. Lad det koge uden låg i ca. 1 minut til alkoholen er fordampet. Læg dernæst låg på gryden og lad det koge i 4 minutter eller til muslingerne har åbnet sig.
Fisk muslingerne op af gryden og pil dem ud af skallerne, på nær en eller to til hver tallerken. Stil dem i køleskabet.
Tilsæt de resterende grøntsagerne sammen med chili til kogelagen, som varmes op ved middel varme. Tilsæt fløden dernæst fløden, som varmes op, hvorefter suppen kan tyknes med lidt maizena eller en jævning. Muslingerne kommes tilbage i suppen og varmes op i 5 minutter.
Anret med en eller to blåmuslinger i skaller og brød til.
0 kommentarer
Trackbacks/Pingbacks