Pighvar og Aspargessuppe
Pighvar og asparges suppe er en skøn måde, at afslutte asparges sæsonen på. Jeg havde gemt lidt hvide asparges rester i fryseren, som jeg sidste weekend tog op, og lavede en skøn cremet suppe af. Dertil et stykke smørstegt pighvar og Læsø jomfruhummer hale.
En meget simpel forret, hvor det udelukkende er råvarerne, der kommer i spil. Jeg har ikke gjort noget specielt ved pighvaren udover, at smørstege den. For mig er det en skøn og simpel måde, at tilberede et stykke fisk på, især når det handler om en så udsøgt og delikat fisk som pighvar. Udover pighvaren stegte jeg en enkelt jomfruhummer hale da disse er utrolig lækre sammen med fisken.
Har du prøvet disse opskrifter: Muslingesuppe // Hummerbisque
Pighvar & Aspargessuppe
Pighvar og asparges suppe er en skøn måde, at afslutte asparges sæsonen på.
Udskriv
Gem på Pinterest
Bedøm
Ret: Opskrift, Fisk, Forret, Suppe
Køkken: Dansk
Antal: 4 personer
Ingredienser
Aspargessuppe
- 500 gr. hvide asparges
- 5 dl. hønsefond
- 2 stk. skalotteløg
- 1 dl. hvidvin
- ½ – 1 dl. fløde
- 2 stk. æggeblommer
- Salt og peber
- Evt. ramsløgsolie
Pighvar og jomfruhummer
- 4 stk. små stykker pighvar fileter
- 4 jomfruhummere eller store haler
- 50 g. smør
- Salt
Sådan gør du
Aspargessuppe
- Skræl aspargeserne ved, at holde fast ved hovedet og skrælle ned mod bunden af aspargesen. Skær derefter bunden af.
- Skær hovederne af som lægges til side. Resten skæres i mindre stykker.
- Skær skalotteløgene i tern, som sautereres.
- Tilsæt aspargeserne, som sauteres i 1 minut, hvorefter hvidvinen hældes.
- Lad alkoholen fordampe i ca. 2 minutter, hvorefter hønsefonden hældes ved.
- Suppen skal simre i 20 – 25 minutter under låg.
- Tag aspargeserne op som blendes.
- Tilsæt efterhånden lidt af suppen.
- Hæld suppen tilbage i gryden og tilsæt fløden.
- Suppen må når æggeblommerne skal i, da den kan risikere, at skille.
- Hold suppen lun indtil servering.
- Hæld lidt suppe op i en dyb tallerken, hvori der kommes et stykke pighvar og jomfruhummer i, dryp evt. lidt dråber ramsløgsolie i suppen.
Pighvar og jomfruhummer
- Salt pighvar fileterne en time inden tilberedning.
- Hvis du har hele jomfruhummere, fjernes først kroppen fra halen ved, at lirke det af.
- Fjern forsigtigt det øverste af skallen fra halen, og tryk dernæst på halen og lirk kroppen ud af det sidste af skallen, hvor tarmen gerne skulle sidde på.
- Det kan godt være lidt svært de første par gange.
- Sæt en kødnål gennem, fra hale til top på jomfruhummerne for, at de ikke bøjer under tilberedning.
- Varm en pande op til 2/3 varme, og kom lidt olie på.
- Læg pighvarfileterne på panden og kom smørret på.
- Steg fileterne i maksimum 3 minutter i alt.
- Jomfruhummerne skal have ca. 1 – 2 minutter i alt.
- Undervejs i stegningen hældes det varme smør over fileterne med en ske.
Noter
Asparges suppen kan nemt laves i forvejen.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!
Opskrift på aspargessuppe
Aspargessuppe er en af mine yndlingssupper og super nem at lave. Tricket er at gemme enderne på aspargeserne der bruges i løbet af sæsonen, da de giver vanvittig meget smag fra sig. Derfor er det ikke nødvendigt at ofre alle pengene på hele asparges bundter til denne suppe. Jeg har i denne opskrift på brugt en hønsefond for smagens skyld, som lige så godt kunne være grøntsagsfond.
Smørstegt pighvar i suppe af asparges
Stegt pighvar og aspargessuppe er en meget nem opskrift på let og lækker forret. Selve aspargessuppen kan uden problemer kan tilberedes en til to dage i forvejen, og varmes op. Suppen er ligeledes utrolig frysevenlig og smager altid skønt selv når den har været frossen.
Det år jeg lavede denne dejlige opskrift med pighvar og asparges, varede den hvide asparges sæson lidt længere, hvilket skyldtes det kom sent i gang pga. vejret. Jeg nyder hvert år når asparges sæsonen starter, og får som regel kreeret nye asparges opskrifter til bloggen. Det er selvfølgelig ikke kun nye aspargesopskrifter jeg selv bruger, men lige så meget de ældre på selv bloggen der bruges.
Meget ofte har vi fået masser af hvide asparges som primært er blancheret i vand men en klat smør til, hvor de serveres som tilbehør. Og noget bedre tilbehør findes næsten ikke.
0 kommentarer