og
Pandekager opskrift

Opskrift på de bedste og nemme tynde pandekager, som dem Rasmus Klump elsker, smager jo fantastisk. Der findes rigtig mange forskellige pandekageopskrifter med mælk, kærnemælk, øl, citronskal eller smør i dejen. Alt sammen giver fantastisk smag til dem. Du får 15 pandekager ud af min opskrift, som er meget traditionel og nem at gå til. Du kan altid udskifte og tilsætte andre ingredienser til min opskrift, som du kan læse mere om længere nede.

Du kan sagtens fordoble opskriften, hvis du står og skal lave rigtig mange, men du kan også halvere den.

Pandekager opskrift

I min nemme pandekageopskrift, som er ret klassisk, bruger jeg mælk, æg, vanilje, kardemomme, citronskal og smeltet smør i selve dejen. Krydderierne giver dem en dejlig smag, og citronskallens syre er perfekt til at balancere det søde i dem. Når jeg bruger smeltet smør i pandekager, skyldes det, at de får en dejlig nøddeagtig smag og forbliver bløde. Derudover hænger de ikke fast på panden, lidt som en non-stick-dej. Husk, at en pandekagedej har godt af at hvile i køleskabet, inden pandekagerne steges. Jeg bruger ikke bagepulver i disse pandekager, da de skal være tynde og ikke tykke som amerikanske, der hæver op.

Man siger altid, at den første pandekage mislykkes, men de næste er gode. Hvis du oplever det, skal du ikke fortvivle. Brug en lille smule smør eller margarine ved middelvarme. Sørg for, at pandekagedejen kommer ud til kanten af panden. Derfor anbefaler jeg, at du bruger en mellemstor pande. Når de laves, er det en god idé at stable dem på en tallerken og lægge en tallerken eller stanniol over for at holde dem varme.

Prøv også: Amerikanske pandekager nemme og tykke pandekager

Nemme Pandekager

Pandekager

Du får her den bedste nemme pandekage opskrift på klassisk tynde Rasmus Klumppandekager.
No ratings yet
Print Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Opskrift, Dessert, Morgen, Brunch
Køkken: Dansk
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Hviletid: 2 timer
Samlet tid: 2 timer 30 minutter
Antal: 15 pandekager
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 150 g. hvedemel
  • ½ vaniljestang og 1 spsk. sukker eller 1 spsk. vaniljesukker
  • ½ tsk. stødt kardemomme
  • 1 stk. økologisk eller usprøjtet citron skallen heraf
  • ¼ tsk. salt
  • 3 stk. æg
  • 4 dl. mælk
  • 2 spsk. smeltet smør
  • Smør til stegning

Sådan gør du

  • Bland mel, vaniljekorn eller vaniljesukker, kardemomme, skallen af citronen og salt sammen i en skål.
  • Pisk æggene sammen, som dernæst røres i melblandingen, hvorefter mælken røres i lidt ad gangen.
  • Dernæst røres det smeltede smør i.
  • Det er nu bedst at lade dejen stå i 1–2 timer inden tilberedning.
  • Varm en god pande op ved middelhøj varme.
  • Kom lidt smør på den varme pande, og hæld en passende mængde dej på panden, hvorefter den vippes fra side til side, så dejen dækker hele panden.
  • Bag pandekagen, indtil den slipper bunden og er gylden.
  • Vend pandekagen med en paletkniv, og giv den kort tid på den anden side.
  • Placer den færdige pandekage på en tallerken, hvor de øvrige pandekager placeres, efterhånden som de bliver færdige.
  • Det er en god ide, at tildække de færdige pandekager så de bedre holder sig varme.

Noter

Pandekager kan holde sig 3 – 4 dage i køleskabet og opvarmes i mikroovnen.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Rasmus klump pandekager

Tips til opskriften

  • Pandekagedejen kan laves i forvejen, og du kan udelade vanilje, citronskal og kardemomme eller tilsætte andre smagsgivere.
  • De kan opbevares i køleskabet i omkring 3–4 dage og kan opvarmes i mikroovnen.
  • Du kan også fryse dem og tø dem op i køleskabet, inden de opvarmes.

Kom lidt smør på panden, hæld en skefuld pandekagedej på panden, når smørret er smeltet. Pandekagen vendes når overfladen bobler en smule.

Tilbehør til pandekager

Den helt store klassiker er selvfølgelig vaniljeis, når man tænker på dessertpandekager. Men jeg synes, at de smager skønt med meget forskelligt slags tilbehør. Nutella er en af mine egne favoritter, men syltetøj, sukker, flormelis, bær, varm chokoladesauce eller det, du har lyst til. Klassiske pandekager kan udmærket spises kolde, men jeg synes personligt, at de smager af mere, når de er lune eller varme. Men en rest i madpakken er jeg sikker på gør langt de fleste glade.

En fransk klassisk pandekagedessert er crepes suzette, hvor jeg har denne version pandekager med havtorn og blåskimmelost.

Nemme Pandekager

Server pandekagerne med det du har lyst til.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

2 Kommentarer

  1. Margrethe

    Kan man bruge noget andet end mel i pandekagerp

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Margrethe
      Du kan godt bruge andet end hvedemel til pandekager, og her er nogle forslag.
      Havremel, hvor forholdene er de samme som i min opskrift.
      Mandelmel, hvor du kun skal bruge 120 g. ellers er de øvrige det samme.
      Kokosmel, hvor du skal bruge 50 g. kokosmel, ellers er de øvrige det samme.
      Du kan også lave det med bananer, hvor forholdene er 2 stk. modne bananer, 3 æg 2 spsk. smør, ½ tsk. bagepulver og resten.

      Da jeg ikke selv har forsøgt mig med ovenstående er du nok, nødt til at prøve dig lidt frem.

      Bedste hilsner
      Søren

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad logo dansk madblog

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!