Porretærte
En skøn porretærte med lækker smag af porre passer utrolig godt som aftensmaden på en travl hverdag. Tærter er ligeledes virkelig ideelle til en større frokost med flere forskellige retter.
Når vi laver en porretærte eller anden tærte har vi som mad til flere dage, da de mætter utrolig godt.
Det perfekte med tærter er at man kan variere dem rigtig meget efter smag. Jeg plejer ved en grøntsagstærte at undlade kød, men sprød og lækker bacon vil være oplagt at drysse henover eller blandet i sammen med porrerne.
Jeg har i denne opskrift valgt at løfte smagen ved at drysse lidt god gorgonzolaost over tærtefyldet inden den bages i ovnen.
Porrer og gorgonzolaost har jeg fundet ud af passer virkelig godt sammen. Men godt bruge en anden form for blå ost i stedet for gorgonzola. Især hvis man vil have mere smag i tærten.

Porretærte Nem og lækker opskrift
Ingredienser
- 1 portion Tærtedej
- 4 porrer
- 1 spsk. smør
- 4 æg
- 2 dl. mælk
- 1 tsk. Salt
- ½ tsk. peber
- 1 tsk. tørret eller frisk hakket timian
- 75 g. gorgonzola
Udstyr
Sådan gør du
- Rens porrerne under rindende vand.
- Skær bunden af og skær dem dernæst i tynde ringe.
- Varm en pande op ved lav middelvarme. Kom smørret på panden og lad det smelte
- Steg porreskiverne på panden indtil de falder sammen. Være obs. på at de ikke tager farve. Tag panden af varmen.
- For bag tærtedejen som vist i opskriften.
- Pisk æg og mælk sammen og tilsæt salt, peber og timian.
- Hæld æggemassen over den for bagte tærtedej.
- Fordel gorgonzolaen udover æggemassen.
- Fordel dernæst de stegte porreskiver ud over æggemassen.
- Bag porretærten i omkring 30 minutter ved 200 grader indtil æggemassen har sat sig.
Noter
For nyligt holdt vi fælles fødselsdag for familien, hvor vi serverede en lidt forskelligt udover rundstykker.
Jeg havde købt en rigtig god røget laks fra Fanø, som jeg skar i tynde skiver og kom over den kolde porretærte, hvilket smagte rigtig godt.
Tærten er lige så god at serverer kold som varm, og kan også bruges i madpakken næste dag.
Man kan i opskriften læse hvordan en hjemmelavet Tærtedej tilbredes. Har man nu kun begrænset tid eller overskkud kan en færdig lavet tærtedej fra supermarkedet sagtens bruges i denne opskrift, hvilket jeg selv har gjort et par gange. På trods af at det ikke tager mange minutter at samle sin egen tærtedej.
Server porretærten som ekstra tilbehør eller til en skøn frokost.
Man kan sagtens lave porretærten dagen i forvejen, og enten serverer den kold eller lune den op i eksempelvis mikroovnen.