og
Sellerisuppe

Sellerisuppe med bacon af knoldselleri er en utrolig lækker, velsmagende suppe. Jeg elsker cremede supper til at varme mig på i de kolde efterårs- og vintermåneder. En sellerisuppe er samtidig meget mættende og perfekt som aftensmad til flere dage. Du kan også lave den dagen før, da den er nem at varme op på en hverdagsaften.

Knoldselleri er en af de store grove rodfrugter som nogle går udenom. Den er desværre udskældt, men når man ved, hvad man skal gøre ved den, smager den utrolig godt. I en suppe som denne får knoldsellerien en dejlig mild og aromatisk smag. Langt de fleste vil ikke kunne gætte at du har brugt knoldselleri. Samtidig er suppen meget billig at lave.

Sellerisuppe opskrift

Opskrift på sellerisuppe med kartofler og bacon, eventuelt med porre, er utrolig enkel og hurtig. Jeg vil påstå, at du kan lave sellerisuppe i løbet af en times tid. Ved brug af kartofler i denne slags supper får du en mere fyldig og cremet konsistens. Dette gør, at den bliver mere lækker og mættende. Du kan godt lave din sellerisuppe uden kartofler. Personligt synes jeg, at det er ærgerligt pga. den cremede konsistens.

Jeg tilsætter ligeledes lidt fløde, som jeg mener, gør smagen og konsistensen bedre. Du kan godt undlade fløden, hvis du ikke bryder dig om det.

Prøv også: Rodfrugtsuppe

Sellerisuppe med kartoffel og bacon

Sellerisuppe med bacon

Sellerisuppe af knoldselleri en lækker cremet suppe opskrift.
4 fra 1 stemme
Print Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Opskrift, Hovedret, Supper, Vegetarisk
Køkken: Dansk
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 45 minutter
Samlet tid: 1 time
Antal: 4 personer
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

Sellerisuppe

  • 2 stk løg
  • 2 fed hvidløg
  • 4 stk kartofler
  • 1 stk knoldselleri
  • 1 – 1½ liter hønsefond eller grøntsagsfond
  • 6 kviste kviste timian
  • 2 dl. piskefløde
  • Æbleeddike
  • Salt og peber
  • Olie til stegning f.eks. rapsolie

Topping

  • 150 g. bacon
  • 3 stængler bladselleri
  • ¼ bundt persille

Sådan gør du

Sellerisuppe

  • Fjern skallen fra løg og hvidløg, som skæres i tern.
  • Skræl kartofler og knoldselleri, som skæres i tern.
  • Opvarm olie i en stor tykbundet gryde ved middelhøj varme.
  • Steg løg og hvidløg, indtil de er glasklare, hvorefter kartofler og knoldselleri tilsættes.
  • Hæld hønsefonden ved, så grøntsagerne er dækket.
  • Kog grøntsagerne i omkring 25 – 30 minutter, indtil de er helt møre.
  • Blend grøntsagerne med en stavblender, indtil du får en glat og cremet suppe.
  • Tilsæt lidt fløde ad gangen.
  • Er suppen for tyk, kan du tilsætte mere fond.
  • Smag til med æbleeddike, salt og peber.

Topping

  • Skær baconen i tern og bladselleri i skiver.
  • Steg baconen gylden og sprød på en pande.
  • Hak persillen groft.
  • Bland alle tre de sammen i en skål, som kommes på toppen af sellerisuppen.

Noter

Server f.eks. noget hjemmebagt groft brød til.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Sellerisuppe opskrift

Tips til opskriften

  • En sellerisuppe kan holde sig i køleskabet 3–4 dage.
  • Suppen er også meget velegnet til at fryse.
  • Varm den langsomt op i gryden, eller hæld den i skåle, som varmes i mikroovnen.
  • Du kan eventuelt tilsætte porre i din sellerisuppe, hvilket giver en kraftigere og god smag.
  • I stedet for piskefløde kan du bruge den lette madlavningsfløde.

Spørgsmål og svar til opskrift på sellerisuppe

Kan jeg bruge andre rodfrugter?

Ja, du kan for eksempel bruge persillerod, som minder lidt om knoldselleri.

Skær kartofler og knoldselleri i grove tern til suppen.

Skær kartofler og knoldselleri i grove tern.

Kog rodfrugterne helt møre til en sellerisuppe

Kog alle grøntager helt møre.

Blend suppen så den får en cremet konsistens.

Blend det hele til en cremet konsistens.

Suppe med knoldselleri

Sellerisuppe med kartoffel og bacon

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

2 Kommentarer

  1. Torben christiansen

    4 stars
    Dette er en seriøst god suppe! Elsker selleri, og det cremede med modspil af æbleeddike er en suveræn smag i efterårskulden! Tak for mad, Søren! ✌️😊

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Torben
      Selv tak 🙏.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
4 from 1 vote

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!