Sigtebrød
Gammeldags sigtebrød med kærnemælk giver et dejlig franskbrød med en tæt krumme.
Opskriften på dette skønne brød tager ikke lang tid at bage. Gammeldags sigtebrød er med kærnemælk og selvfølgelig sigtemel. Brødets faste krumme gør, at vi holder rigtig meget af det. Sigtebrødet indeholder også lidt mere salt end et almindeligt franskbrød, som gør det ideelt som landbrød og madbrød. Heldigvis synes jeg, det også er perfekt til morgenmad eller brunch. Derfor har sigtebrød efter min mening mange anvendelsesmuligheder frem for et traditionelt franskbrød.
Sigtebrød opskrift
Sigtebrød i min opskrift består af sigtemel og hvedemel, kærnemælk, olie, vand og gær og mere salt end andre brød af samme type. Kærnemælken giver brødet en anelse syrlighed itl dets smag. Brødet af sigtemel behøver ikke langtidshæve, men hæver maksimum 3 timer og bages i op til 45 minutter. På den tid får man et fantastisk lækkert stort brød med en sprød og lækker skorpe og fyldig krumme. Du kan enten køre dejen på en røremaskine eller ælter det i hånden. Lige netop dette brød behøver nødvendigvis ikke at køre på en køkkenmaskine, da jeg oplever at det er forholdsvis nemt at ælte igennem med hænderne.
Prøv også: Surdejsbrød // Ciabatta brød
Sigtebrød med kærnemælk
Gammeldags sigtebrød opskrift med kærnemælk bagt af fint sigtemel.
Print
Gem på Pinterest
Bedøm
Ret: Opskrift, Bagning
Køkken: Dansk
Antal: 1 brød
Ingredienser
- 25 g. gær
- 2½ dl. lunkent vand
- 2½ dl. kærnemælk
- ½ dl solsikkeolie
- 250 g. sigtemel
- 450 – 475 g. hvedemel
- 18 g. flagesalt
Udstyr
Sådan gør du
- Gæren udrøres i det lunkne vand.
- Tilsæt kærnemælk og olie.
- Bland sigte- og hvedemel sammen og tilsæt det efterhånden til væden, mens det æltes sammen.
- Når 2/3 af melet er tilsat kommes saltet i.
- Ælt det sammen i 10 minutter indtil det er elastisk, evt. på en køkkenmaskine ved høj hastighed.
- Dejen stilles til hævning lunt sted ca. 1½ – 2 timer med et klæde over eller en lukket bøtte.
- Dejen slås ned og formes til et rundt eller ovalt brød.
- Placer dejen på en bageplade med bagepapir på, hvor det efterhæver i 30 – 60 minutter.
- Rids eventuelt dejen med en dejkniv.
- Bag brødet i ovne ved 200 grader uden varmluft i 35 – 45 minutter.
Noter
Lad brødet køle ned inden den pakkes ind.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!
Tips til bageopskriften
- Du kan erstatte kærnemælken med lignende mejeriprodukter som creme fraiche, A-38 og andet.
- Ønsker du at søde brødet, kan du tilsætte 1 – 2 tsk. sukker og den halve mængde salt.
- Når sigtebrødet efter bagning er kølet ned, holder det sig bedst i en papirspose og plastpose. Papirsposen gør at brødet ikke bliver tørt.
Hvad er sigtebrød?
Sigtebrød er en brødtype, der er lavet af sigtemel, der er fremstillet af en blanding af hvedekorn og fuldkorn. Det unikke ved sigtemel er at det er lavet med en særlig proces, der adskiller klid og kerner fra kornet, så det melet får en finere struktur. Dette gør sigtebrød lettere at fordøje end mange andre brødtyper. Brødet har en karakteristisk let nøddeagtig smag, der gør det til et fremragende valg til både det søde ved morgenbordet, og salte som oste, pålæg og andet. Det egner sig ligeledes godt som madbrød.
Lad dejen hæve i røreskålen i 1½ til 2 timer.
Når sigtebrøds dejen er hævet slås den ned og formes til et rundt eller ovalt formet brød.
Dejligt med sigtebrød.- Desværre er det umuligt at opdrive sigtemel mere lokalt 🙁
Hej Jens
Tak :-). Jeg købte mit sigtemel i min lokale Superbrugs.
Bedste hilsner
Søren
Tak for en dejlig opskrift på sigtebrød
Hej Lene
Tusinde tak, er jeg glad for du synes :-).
Bedste hilsner
Søren