Solæg
Kender du Solæg, den sønderjyske egnsret på æg?
Det er æg som er kogt længe og dernæst ligger i saltlage. Derfor kan man godt blive lidt nervøs, når man ser den mørke æggeblomme og de mørke striber på hviderne. Men har du først smagt dem, kan du ikke få nok af dem.
Opskriften på solæg stammer fra Sønderjylland og er en virkelig skøn lille ret, som passer skønt som en snack eller til en frokost. Til Tønderfestival serveres den også, og ret kendt på Hagges Pub i Tønder. Det er også der jeg selv smagte æggene for mange år tilbage.
I Sønderjylland serveres solæg traditionelt til påskefrokost og julefrokost.
Solæg opskrift
Solæg laves ved at de først koges i længere tid, 20 minutter, hvilket er ret lang tid for æg. Dernæst kommes de i en saltlage i 3 – 5 dage før man spiser dem. For at give hviderne de karakteristiske mørke eller gule striber koges æggene enten i almindelige løgskaller eller rødløgsskaller med i saltlagen. Når æggene kogt trilles de på et bord så de revner. Derved opstår de gullige eller rødlige striber på æggehviderne.
Prøv også: Skidne æg
Solæg Klassisk opskrift på Sønderjyllands specialitet
Solæg opskrift er en ægte sønderjysk specialitet der egner sig perfekt til påske
Print
Gem på Pinterest
Bedøm
Ret: Opskrift, Frokost
Køkken: Dansk, Tysk
Antal: 7 Solæg
Ingredienser
- 7 stk. æg
Lage
- Skallerne af 2 rødløg
- 4 spsk. salt
- 1 liter vand
Tilbehør
- Eddike
- Olivenolie
- Sennep
- Worcestershire sauce
- Tabasco
Sådan gør du
- Kog æggene i 20 minutter, hvorefter vandet hældes vand og de overhældes med koldt vand.
- Imens koges lagen op i en gryde med vand, salt og skallerne fra rødløgene, hvorefter den køles ned.
- Lad dem køle ned.
- Knus æggene let så skallerne krakeler.
- Placer dem i et stort sylteglas, som overhældes med saltlagen.
- Læg noget over der holder æggene ned under lagen.
- Lad æggene ligge i lagen i 3 – 4 dage inden de pilles og spises.
- Æggene spises ved at pille dem, og dernæst skæres over på midten.
- Tag blommen ud af hviden, hvor du kommer lidt eddike, olie, sennep, et par dråber worcestershire sauce og tabasco i.
- Placer blommen i hullet med rundingen op.
- Spis det halve æg i en mundfuld sammen med en snaps og øl til.
Noter
Opbevar glasset med solæg i køleskabet.
Solæg kan holde sig i op til en måned, men vær opmærksom på at de bliver mere salt jo længere tid de står.
Solæg kan holde sig i op til en måned, men vær opmærksom på at de bliver mere salt jo længere tid de står.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!
Tilbehør til solæg
Hvad spiser man til solæg. Traditionelt kommer man flere saucer, dressinger og andet i hvidens hul og dernæst sættes blommen over, med rundingen op. Saucerne kan være Worcestershire, HP-sauce, tabasco og sennep. Mange bruger også en olie eddikedressing. Selve smagen af æggene er salt, og jo længere tid de er i lagen jo mere salt bliver de. En vigtig detalje i Sønderjylland er at drikke en snaps og en øl til solæg.
Opbevaring af solæg
Solæg kan opbevares i flere uger i saltlagen. De er bedst efter et par dage, da saltlagen trænger mere ind i selve æggene jo længere tid de er i lagen. Ønsker du meget salte æg lader du dem selvfølgelig ligge i lagen.
Hvor stammer æggene fra?
Den klassiske solæg er oprindelig tysk fra byen Halle, og kan spores helt tilbage til det 15 århundrede. Navner stammer fra Solei, Sole betyder saltlage og Ei betyder æg. Det var saltsyderne i Tyskland der udvandt salt, der fik tilladelse til at sælge æggene var kogt i naturligt saltholdigt vand fra undergrunden.
0 kommentarer