Syltede Asier
Her i begyndelsen af efteråret er det starten på syltesæsonen, og jeg har på det sidste syltet flere forskellige grøntsager, som jeg vil skrive om på bloggen. En af de ældre opskrifter her på bloggen om syltning er syltede agurker.
Den første er den gode gamle syltede asier, som passer rigtig godt til både det varme og kolde bord.
Hvem elsker ikke et stykke asie ovenpå sin leverpostejmad, til flæskestegen, langtidsbraiseret oksesteg.
Asier er i familie med agurker, men bare meget større. De vejer ofte mellem 1 – 2 kg og en giver fra 2 – 4 sylteglas.
Opskriften er nem, at gå til og er over to dage, hvor de det første døgn ligger i saltvand.
Du behøver ikke, at bruge de krydderurter og krydderier jeg har brugt, men vælge dem du synes der passer til dine asier.
Jeg har skrevet opskriftsmængden så det passer til et sylteglas med en størrelse på ½ – ¾ liter. Ved flere glas ganges der op.

Syltede Asier
Ingredienser
Saltlage:
- 1 l. vand
- 100 g. fint salt
Eddikelage pr. glas af ½ - ¾ l:
- 2½ dl. lagereddike
- 100 g. rørsukker eller almindelig sukker
- 2 dildskærme
- ½ tsk. gule sennepsfrø
- ½ tsk. korianderfrø
- 1 stykke tørret ingefær
- 1 skalotteløg
- 10 peberkorn
- Sylteglas
- Vodka
Sådan gør du
Dag 1
- Bland salt og vand i en skål. Rør rundt indtil saltet er opløst. En asie på 1 kg. passer med 1 – 1½ l. saltlage.
- Skræl asien eller asierne. Del dem på langs og skrab kernerne ud med en ske.
- Skær de delte asier i passende skiver.
- Kom asiestykkerne i en skål og hæld saltlagen over.
- Læg en tallerken på toppen så de holdes under saltlagen.
Dag 2
- Til en asie af ca. 1 kg skal der bruges ca. 2 sylteglas af ½ l størrelse.
- Hæld eddike og sukker i en gryde, som varmes op. Når sukkeret er opløst tages den af varmen.
- Skyl rene sylteglas i vodka.
- Fyld glassene med asieskiver og kom krydderurter og krydderier i hvert glas.
- Når eddikelagen er kølet af hældes det i glasset så asierne dækkes.
- Stil glassene på køl og vent nu ca. 4 – 6 uger inden der tages hul på dem.
Noter