Syltede rødbeder
Her i huset laver vi syltede rødbeder mindst en gang om året i flere forskellige afskygninger. Rødbeder i den almindelige lage, rødbeder i lage med masser af ingefær eller den der sparker med chili lagen. Man kan altid justerer på den krydderiblanding jeg bruger i min opskrift syltede rødbeder. Men uanset krydderiblanding og syltelage hører der rødbeder til mange retter, især i julen, og selvfølgelig til de andre højtider, og hvad er en leverpostej uden en rødbedeskive på? Det er meget nemt og billigt, at lave sine egne syltede rødbeder, og man kan købe dem året rundt.
Hjemmesyltede rødbeder er nu en gang ekstremt nemme, at lave og du får dem som du ønsker. Med eller uden sukker, milde eller med spark, eller bare normale.
Til denne opskrift på hjemmelavede syltede rødbeder valgte jeg, at købe en pose bolsjebeder og en pose almindelige rødbeder. Bolsjebederne mistede lidt af deres farve under kogningen, men i glasset ser de fine ud sammen med de almindelige. Jeg har i min opskrift brugt lidt chili for, at få lidt styrke til rødbederne, men de kan selvfølgelig udelades hvis man ikke ønsker, at de bliver for stærke. Man kan også bruge peberrod, og ingefær giver en dejlig forfriskende styrke til rødbederne.

Opskrift Syltede rødbeder
Ingredienser
- 1 kg. rødbeder eller bolsjebeder.
- 4 dl. lagereddike eller æblecidereddike.
- 1 dl. vand.
- 2½ dl. rørsukker hvis de skal være søde tilsættes mere sukker.
- 1 tsk. salt.
- Syltekrydderier:
- 3 tørrede chilier.
- 1 skrallet ingefær 2 x 4 cm skåret i tern.
- 1 laurbærblad.
- 2 tsk. sennepsfrø.
- 1 tsk. nelliker.
- 1 stk. kanel.
- 4 langpeber kan udelades.
- 8 hele peberkorn.
Sådan gør du
- Hæld alle ingredienser i en gryde, som simrer indtil rørsukkeret er opløst. Stil det dernæst til afkøling.
- I mellem tiden vaskes rødbederne, men behold skrællet på.
- Kog rødbederne møre, hvilket tager omkring 35 minutter afhængig af størrelsen. Mærk på dem med en spids kniv eller gaffel.
- Når de er kogt, kommes de i koldt vand, hvor du kan gnubbe skrallen af. Brug evt. gummihandsker, hvis du ikke ønsker at have røde hænder i et par dage.
- Skær enderne af, og skær rødbederne i skiver, som kommes på skoldede glas, der er skyllet i enten vodka eller atamon.
- Hæld dernæst syltelagen over. Sæt låg på og stil glassene på køl.
- Lad dem stå i ca. en uge inden de er klar. Gerne lidt længere tid.
Noter