og

Hangtown Fry

af | 1. feb 2013 | Fisk og Skaldyr, Opskrifter

Hangtown Fry af østers

Her er den anden ret når San Francisco 49ers og Baltimore Ravens tørner sammen i Super Bowl 2013 natten til mandag. Denne ret, Hangtown Fry er fra San Francisco. San Francisco er lige som Baltimore, Maryland kendt for sine mange forskellige skaldyrsretter. Hangtown Fry skulle efter sigende stamme fra tre morderes sidste ønske inden de skulle hænges, der bestod af østers, bacon og æg, som kokken stegte på panden.

Jeg er blevet inspireret af både den oprindelige ret, som er en østers omelet og en fortolkning af Hangtown Fry fra San Franciscos Chronicle. Da jeg ikke kunne opdrive østers, hverken friske eller på dåse, valgte jeg i stedet blåmuslinger, som fungerede rigtig godt. Jeg havde dagen inden lagt blåsmuslinger til side fra en gang Moules Mariniéres. Hangtown Fry tænker jeg vil kunne gå som natmad, eller tidlig morgenmad.

Prøv også: Gratinerede Østers med spinat

Ingredienser til 4 personer:

  • 8 skiver Fanøskinke (kan erstattet af bacon).

Tomatvinaigrette:

  • 1 dl. tomatsauce eller et par gode tomater.
  • 1/4 dl. olivenolie.
  • 3 spsk. Balsamico.
  • 1 kniv spids cayenne peber.
  • lidt tabasco sauce.

Østers:

  • 12 østers eller blåmuslinger.
  • 1½ dl. mel.
  • 1½ dl. pankorasp.
  • 2 piskede æg.

Scrambled eggs:

  • 8 æg.
  • 4 spsk. creme fraiche.

Fremgangsmåde:

Tomatvinaigrette:

Blend alle ingredienser indtil konsistensen er glat. Såfremt saucen er for tyk tilsættes lidt vand i. Smag til med salt og tabasco.

Østers/Blåmuslinger:

Vend østersene/blåmuslingerne i mel, derefter i de piskede æg og til sidst i panko raspen. Steg dem på panden i rigeligt olie ca. 1½ minut på hver side.

Fanøskinke:

Steg skiverne på panden og sæt til side.

Scrambled eggs:

Pisk æggene og creme fraichen sammen. Hæld det på panden, som Fanøskinken er stegt på. Rør rundt i massen med en paletkniv indtil æggene er størknet.

Opskrift på Hangtown fry

Servering:

Hæld lidt sauce på en tallerken. Kom lidt scrambled eggs ovenpå saucen. Placer østers og bacon i og omkring æggene. Læg lidt rød syre eller andre salatblade rundt om på tallerkenen.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!