og
Bagte rødbeder med fetaost

Bagte hele rødbeder i ovn med balsamicoeddike, krydderurter og dertil smuldret fetaost er en nem og lækker måde at lave skøn tilbehør på.

Rødbeder er en af vores favorit rodfrugter som er utrolig alsidig i anvendelse som tilbehør eller for dens sags skyld hovedingrediens. Når de bruges som bagte rødbeder i en lækker blanding af olie, balsamico og honning får man en utrolig skøn, sund og velsmagende ret. Rødbeder passer til utrolig mange ting, udover at blive syltet og serveret på rugbrød med leverpostej. Denne metode er nok en af de nemmeste rødbederetter jeg kender.

Du kan serverer de ovnbagte rødbeder til utrolig mange ting som Kyllingebryst, Koteletter, og i Salater.

Opskrift på bagte rødbeder

Inden du går i gang vil jeg anbefale du finder et par handsker frem så du ikke får helt røde hænder. De bedste ovnbagte rødbeder er de mindre eller helt små. Smagsmæssigt er der ikke stor forskel, men jeg synes at små hele er pænere. Rødbederne, olivenolien, balsamicoeddiken og krydderurterne pakkes i en stanniol og bages i ovnen indtil de er møre. Du kan også lave de ovnbagte rødbeder på grillen ved indirekte varme. Dernæst hældes de op i en skål og drysses med fetaost og løg.

Læs om: Hasselback Rødbeder

Opskrift på bagte rødbeder

Bagte Rødbeder – Rødbeder i ovn

Bagte rødbeder med fetaost og balsamico i ovn er en lækker måde at serverer rodfrugt på.
No ratings yet
Udskriv Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Opskrift, Rodfrugter, Tilbehør
Køkken: Dansk
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 50 minutter
Antal: 4 personer
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 500 g. rødbeder gerne små
  • 3 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. balsamicoeddike
  • 1 spsk. flydende honning
  • 5 kviste friske timian eller ½ spsk. tørret
  • 3 kviste friske rosmarin eller ½ spsk. tørret
  • 1 spsk. fint revet peberrod
  • Salt og peber
  • 1 stk. rødløg i små tern
  • 100 g. fetaost i små tern
  • ½ dl. persille groft hakket

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader uden varmluft
  • Skræl rødbederne, men brug handsker hvis du ikke ønsker røde hænder.
  • Er rødbederne store deles de i 2 til 4 stykker.
  • Kom dem i to lag stanniol.
  • Hæld olivenolie, balsamicoeddike og flydende honning over dem.
  • Placer krydderurter ovenpå eller drys med tørrede krydderurter, peberrod og salt og peber.
  • Pak stanniolen rundt om så du har en pakke der kommes i et ildfast fad.
  • Bag dem i ovnen i omkring 30 – 45 minutter. Mærk på dem undervejs med en kødnål.

Noter

Tag dem ud af ovnen hvor de kommes i et mindre fad eller lignende, som drysses med rødløgstern, fetaost og groft hakket persille.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Bagte rødbeder

Tips til opskriften på ovnbagte rødbeder

  • Du kan bruge en ganske almindelig balsamicoeddike til de bagte rødbeder.
  • De ovnbagte rødbeder kan holde sig på køl i mindst en uge.
  • Rødbeder fra ovn er perfekte kolde og skåret i mindre stykker i en rustik salat.
  • Fetaost og rødbeder passer utrolig godt sammen.
  • Du kan også bruge dem ovenpå rugbrød med sylte og leverpostej.

Skrællede rødbeder

Det er altid en god ide, at bruge handsker når man skræller rødbeder, da farven sidder i hænderne selv om de vaskes.

Rødbeder i stanniol til ovn

Placer de skrællede rødbeder i stanniol med flere af de øvrige ingredienser i, hvorefter de komme i ovnen.

Opskrift på bagte rødbeder

Husk at ovnbagte rødbeder er mega sunde og smager fantastisk som de er, og tilbehør.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

2 Kommentarer

  1. Bodil Sass Jørgensen

    Jeg bryder mig ikke om at bruge sølvpapir i kontakt med madvarer. Har du et sundere alternativ?
    Venlig hilsen Bodil

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Bodil
      Du kan alternativ bruge bagepapir, som du kan snøre til med en madsnor, eller lukke ved, at folde alle sider ind.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!