Karrysuppe er en vidunderlig dejlig cremet suppe med den lækreste smag af karry.
Karrysuppe er samtidig utrolig nem og ret hurtig at lave til en hverdags aftensmad. Den smager fantastisk og kan serveres med friske rejer til eller kyllingekød.
En af mine egne favoritsupper har næsten altid været karrysuppe, men før jeg selv begyndte at lave alt fra bunden i køkkenet, var det karrysuppe fra Karolines køkken. I dag laver jeg denne suppe af karry selv, da det ikke tager meget mere end 45 – 60 minutter før den står på bordet. Man får et ordentlig skud varme af suppen, både fra karryen og grøntsagerne. Supper generelt er som regel det store hit i mange familier, især når det drejer sig om nem og sund hverdagsmad.
Du bør også prøve disse suppe opskrifter: Tomatsuppe // Tom Yum Goong
Karrysuppe
Ingredienser
- 3 stk. skalotteløg
- 3 fed hvidløg
- 1 stk. lille chili
- 1 stk. Ingefær af 2 x 2 cm
- 3 – 4 stk. persillerødder
- ¼ stk. knoldselleri
- 5 stk. gulerødder
- 1 stk. rød peberfrugt
- 2 – 3 spsk. god karry pulver
- 1,5 tsk. gurkemeje
- 1 liter hønsefond
- 1 stk. citrongræs
- 1 dåse kokosmælk
- 1½ spsk. fiskesauce
- 2 spsk. miso
- Neutral olie til stegning
- Frisk koriander
- Friske rejer
Sådan gør du
- Fjern skallen fra løg og hvidløg som skæres i tern.
- Fjern eventuelt kernerne fra chilien, hvis man ikke ønsker en meget stærk karrysuppe, skær den i tern.
- Ingefæren rives på et rivejern.
- Skræl persillerødder, knoldselleri og gulerødder som skæres i tern.
- Del peberfrugten og fjern kernerne. Skær den dernæst i tern.
- Varm en gryde op til middelhøj varme hvori der hældes et par spsk. olie i.
- Steg først løg, hvidløg, chili og ingefær i et minut, hvorefter gulerødder, knoldselleri, persillerødder og peberfrugter steges med i et par minutter.
- Drys karry og gurkemeje i og lad det sautere med i 2 minutter.
- Hæld hønsefond ved sammen med citrongræsset som først har fået nogle slag med en kniv.
- Lade suppen simre under låg indtil persillerødder, knoldselleri og gulerødder er færdig kogte. Det tager omkring 10 minutter. Tag citrongræsset op.
- Blend dernæst suppen og tilsæt kokosmælk, fiskesauce og miso.
- Kog suppen op og lad den simre i 10 minutter eventuelt med citrongræsset i for smag.
Noter
Opskrift på karry suppe
Nem karrysuppe kan jeg godt tillade mig at kalde denne suppe. Som du kan læse i opskriften, har den en del grøntsager og du kan sagtens tilsætte flere rodfrugter end det jeg skriver. Suppen bliver kun mere fyldig af dette. Jeg har brugt en kandyan karry som er mere aromatisk og lidt stærk i det. Du kan let bruge den karry du har stående. Husk at tjekke styrken på karryen hvis karrysuppen skal serveres for børnene. I opskriften har jeg brugt kokosmælk, da jeg synes at smagen fra kokos og karry passer utrolig lækkert sammen. Den kan erstattes af piskefløde eller madlavningsfløde, hvis du ikke er til kokosmælk.
Karrysuppe fyld
Jeg valgte at servere rejer som fyld i min opskrift på karrysuppe, da jeg havde en bøtte friske i køleskabet. Du kan nemt servere kogt eller stegt kyllingekød til suppen. En meget nem måde for dette er at tilberede to kyllingebryster i ovnen ved 180 grader i omkring 25 minutter. Skær dem dernæst i tern. På den måde får du kyllingetern til flere dage. Grøntsager som fyld er også en god ide, hvilket kan være peberfrugter og gulerødder. Kogte nudler vil også være ret gode og skønne i suppen.
Når vi selv laver suppe fra bunden, ved jeg hvad jeg kommer i suppen. Men mere vigtigt er at jeg altid laver til flere dage, og meget ofte en portion til fryseren.
0 kommentarer