En ægte fransk ratatouille er en fantastisk måde at få noget virkelig lækkert grøntsags tilbehør til alt mulig slags kød, fjerkræ eller fisk. Man kan også servere retten som ekstra tilbehør til en ren vegetar menu.
Ratatouille er utrolig nem at lave og består i al sin enkelthed af 4 slags grøntsager og to slags løg. Squash, aubergine, peberfrugter og tomater og skalotteløg og hvidløg. Når disse dejlige grøntsager forenes i en pande og får lov at simre i 45 minutter får de tilsammen en utrolig skøn smag man ikke glemmer.
Grøntsagerne forbliver al dente i midten, hvor man godt kunne tro at de ville falde helt sammen når de simrer under låg i 45 minutter.
I forårs- og sommermånederne kan man virkelig få smagen frem af fra alle de dejlige solmodne grøntsager og tomater i denne grønsagsret.
Ratatouille opskrift
Jeg har i denne ratatouille opskrift valgt at tilsætte fint hakkede krydderurter og salt syltede citroner som man kan fravælge. Jeg synes dog at begge dele giver denne skønne grønsagsret noget ekstra lækker smag.
Ellers har jeg holdt mig til den meget traditionelle metode at lave en ratatouille på.
Der findes en del opskrifter hvor grøntsagerne skæres i skiver og placeres i et fad med eksempelvis ost på toppen og bages i ovnen. Denne ret er meget flot, men ikke den klassiske version.
Prøv også disse franske retter: Quiche Lorraine bacon tærte // Salade Nicoise
Ratatouille Lækker og ægte fransk opskrift
Ingredienser
- 2 skalotteløg
- ¾ dl. god olivenolie
- 1 squash
- 1 aubergine
- 1 gul peberfrugt
- 1 rød peberfrugt
- 3 – 4 stk. tomater
- 2 fed hvidløg
- 1½ spsk. fint hakket salt syltede citroner
- Salt og peber
- Fint hakkede krydderurter til pynt
Udstyr
Sådan gør du
- Fjern skallerne fra løgene, som skæres i tern.
- Varm en dyb pande op ved middelvarme og kom olien i.
- Sauter løget i olien i et par minutter indtil det er glasklar.
- Skyl squash, aubergine og peberfrugter.
- Del squash og aubergine på langs, og skær dem i store tern.
- Skær stilken ud af peberfrugterne som delen, hvor frøene fjernes.
- Del dem på lang i tre og skær dem i større tern.
- Kom de udskårne grøntsager ved løgene, og skru ned for varmen.
- Lad det simre i omkring 35 – 40 minutter under låg, mens de jævnligt vendes rundt.
- Skær et snit i bunden af tomaterne, og skær stilken ud.
- Skold tomaterne i 10 sekunder, hvorefter de overhældes med koldt vand.
- Fjern skindet fra tomaterne som skæres i store tern.
- Hak hvidløget groft og kom tomater og hvidløg i panden, hvor det vendes godt rundt.
- Lad det koge op i nogle minutter.
- Smag til med salt og peber.
- Inden servering drysses eventuelt fint hakkede salt syltede citroner og krydderurter over.
Noter
En dejlig ting med en ratatouille er at den passer perfekt som tilbehør til nærmest alt, hvilket gør den endnu bedre. Vi har serveret den til grillede Steaks og Kylling, og har en enkelt gang lavet den til Ovnbagt Torsk, hvor grøntsagerne smagte fantastiske sammen fisken.
Skær skalotteløgene i tern, som først sauteres ved let varme i olien.
Dernæst skæres auberginer, squash og gule og røde pebre i tern, som steges med løgene i 45 minutter, hvorefter tomater og hvidløg tilsættes.
0 kommentarer