SaltKartofler
Salt kartofler er en rigtig god måde, at tilberede små kartofler på. De passer utrolig godt til en ret af okse- eller kalvekød, kylling, lam eller andet du synes er godt.
I det sydlige Europa får man ofte en sauce som f.eks. romesco til, men en god pesto eller aioli vil også kunne gå, hvis man da ikke serverer en sauce til.
Kartoflerne får en let saltet smag, som ikke bliver for voldsom.
Jeg har udover som tilbehør også brugt dem i en kartoffelsalat, hvor de fik selskab af kapers, røget peber, asparges og andre gode ting.
Prøv Også: Hjemmelavet Aioli // Grillede Lamme Koteletter // Porre med Bacon

SaltKartofler
Ingredienser
- 650 g. små kartofler
- 1 dl. fint salt
- ½ l. vand
Sådan gør du
- Rens kartoflerne men lad skrællen sidde på.
- Kom kartofler og salt i en gryde.
- Kog vandet op og hæld det i gryden.
- Kog kartoflerne i ca. 10 – 15 minutter indtil de er møre.
- Hæld vandet fra og damp dem tørre indtil de bliver hvide.
- Server dem enten lune eller kolde sammen med f.eks. en romesco sauce.
- Salt Kartofler
Noter
Undlad at skrælle kartoflerne hvis de er små og med fin skræl på.
Kog dem i vand med masser af salt i.
Hæld vandet fra når de er færdige og damp dem tørre.
Indtil der er et fint lag salt på kartoflerne.