og
Syltede kantareller

Syltede kantareller er en nem opskrift på hjemmesyltede svampe. På den måde sikrer du dig kantareller i flere måneder efter kantarelsæsonen er over.

Jeg elsker at tage ud i skoven og plukke kantareller, hvilket er en hobby, jeg kan bruge timer på. Kantareller kalder jeg skovens guld, og derfor er en opskrift med syltede kantareller guld værd. Når sæsonen i slutningen af september går mod hæld, står jeg indimellem og tænker over, hvorfor jeg ikke brugte mere tid i skoven – eller hvorfor jeg spiste den portion kantareller, jeg kom hjem med.

Opskrift med syltede kantareller

Selve opskriften på syltede kantareller er utrolig enkel, men giver dig et virkelig smagfuldt slutprodukt med disse små svampe.
Til denne syltelage bruger jeg kun lys lagereddike, lidt vand og sukker. Jeg ønsker ikke at tilføre ekstra smag til kantarellerne. Deres smag er nemlig helt unik i sig selv, og derfor ønsker jeg at bevare den.

Hvor længe kan syltede kantareller holde sig?

De kan holde sig et mørkt og køligt sted i flere måneder. Jeg har selv oplevet at syltede kantareller holder sig over et år, når de opbevares korrekt.

Prøv også: Syltede rabarber // Syltede grønne tomater

Opskrift med syltede kantareller

Syltede kantareller

Syltede kantareller er en nem opskrift at forlænge svampenes holdbarhed
No ratings yet
Print Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Opskrift, Syltning
Køkken: Dansk
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 5 minutter
Samlet tid: 15 minutter
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 2 dl. lys lagereddike
  • ½ dl. vand
  • 1 dl. sukker
  • Kantareller svarende til ca. 3 – 5 dl.

Udstyr

  • 1 ¼ – ½ liter sylteglas

Sådan gør du

  • Kom lagereddike, vand og sukker i en gryde, hvor det koges op indtil sukkeret, er opløst.
  • Køl det dernæst ned.
  • Rens kantarellerne for jord. Enten med en børste, eller ved at skylle dem kort i vand.
  • Kom kantarellerne i sylteglasset og hæld syltelagen over.
  • Kom låg på, hvorefter det stilles på køl.
  • Lad kantarellerne stå en uge for, at trække inden brug.

Noter

Syltede kantareller kan holde sig mange måneder på køl.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Tips til opskriften

  • Husk som alle andre sylteopskrifter at vaske og skolde dit sylteglas grundigt. Du kan evt. skylle det i lidt atamon.
  • Opbevar din syltede kantareller et køligt og gerne mørkt sted som køleskabet.
  • Når du har et glas med kantareller kan du altid komme flere friske i med tiden. På den måde er det ikke nødvendigt at lave en ny syltelage.

Kantareller opskrift

Hvad bruger man syltede kantareller til?

Du kan bruge dem til mange forskellige ting og retter. Det kan f.eks. være ovenpå smørrebrød, i salat og sandwich. Du kan også bruge dem i en Kantarelsauce.

De smager også fantastisk som tilbehør til retter med Rødvinssauce, til rødt kød som Langtidsstegt kalveculotte og fisk som Stegt havkat, ølsauce og æbler. Brugen er meget alsidig og der skal ikke mange kantareller til en servering.

Opskrift med syltede kantareller

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad logo dansk madblog

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!