Lækker cremet og fyldig chokoladeis med smag af den skønneste mørke chokolade, der giver den bedste chokoladesmag. Opskriften er utrolig nem at gå til.
Elsker du chokolade? Også når den er blandet i den skøn parfait is, så man får verdens bedste chokoladeis?
Jeg besluttede mig for lidt tid siden at lave en chokoladeis, som jeg kan stå inde for, og garantere at den har masser af perfekt chokoladesmag.
Når man tænker på at en parfait is som er en flødeis, kræver det en del chokolade for at man får den helt lækre smag af chokolade i isen.
Hjemmelavet chokoladeis
Jeg kunne have brugt over 200 g. i chokoladeisen, uden at den var blevet særlig god.
Jeg valgte i stedet at købe en af de bedre chokolader jeg kunne finde. Denne chokolade var fra Lindt, jeg helst ville have brugt en fra Valrona, men kunne ikke opdrive den da jeg skulle bruge den.
Grunden til at det i stedet blev Lindt og ikke en tilfældig anden skyldes at indholdet af sukker er mere moderat end i de billigere chokoladetyper.
Ved flere billige chokoladetyper er konsistensen nogle gange grynet og smagen sød i stedet for chokolade agtig.
En anden vigtig ting når man laver en chokoladeis er, at jo mørkere og bedre chokoladen er, jo dybere og fyldigere bliver smagen i isen.
Prøv også disse skønne opskrifter med is: Ægte Vaniljeis // Havtorn Sorbet // Rødbede Is
Chokoladeis Opskrift på cremet hjemmelavet chokolade is
Ingredienser
- 170 g. mørk chokolade minimum 85% kakaoindhold
- 1 hel vaniljestang
- 120 g. rørsukker eller almindelig sukker
- 4 æggeblommer
- 3 dl. sødmælk
- 3 dl. fløde
- ¼ revet tongabønne
- 20 g. groft hakket chokolade af 70% kakaoindhold
Udstyr
Sådan gør du
- Hak chokoladen groft og kom det op i en stor skål.
- Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
- Gem den flækkede vaniljestang.
- Kom æggeblommer, sukker, revet tongabønne og vaniljekorn i en skål, og pisk det til en luftig masse.
- Hæld sødmælk og fløde op i en gryde sammen med den flækkede vaniljestang som varmes op til maksimum 84 grader.
- Hæld nu langsomt og i en tynd stråle den varme flødeblanding i den luftige æggemasse mens der fortsat piskes for, at æggemassen vænner sig til den varme flødeblanding.
- Når det hele er blandet kommes det tilbage i gryden, hvor det under jævnlig omrøring varmen op til maksimum 84 grader.
- Hæld den varme masse over den hakkede chokolade og rør rundt indtil man har en dejlig chokolademasse.
- Stil skålen med chokolademassen i køleskabet indtil den er kølet helt ned, det kan tage op til 4 timer.
- Kom den dernæst i en ismaskine, hvorefter den kan fryses ned i en lukket boks.
- Eller kom den i en form som stilles i fryseren. Hver 30 minut røre man i massen, hvilket man gør de næste 4 timer for, at der ikke dannes iskrystaller.
Noter
Hvilken chokolade procent skal man bruge i en chokoladeis?
Jeg valgte i min chokoladeis at køre den helt op og brugte 2/3 med 99% kakaoindhold og 1/3 med 85% kakaoindhold for at få den helt rette chokoladesmag.
I selve opskriften har jeg valgt at skrive minimum 85% kakaoindhold, da man ikke alle steder kan købe en chokolade med 99% kakaoindhold.
Er det så det værd at bruge en chokolade der er noget dyrere i en is, når den bare bliver blandet sammen med is blandingen?
I min verden ja, det er alle pengene værd når man laver sin egen chokolade is.
Udover at jeg har brugt en meget god chokolade i denne is med et højt indhold af kakao valgte jeg at komme groft hakkede chokoladestykker i den færdige og nedkølede is. Som man kan læse i opskriften har jeg revet en lille smule tongabønne i isen. Tongabønne er en utrolig lækker aromatisk bønne der giver en ekstra fantastisk smag til eksempelvis chokoladeis.
Personligt er det skønt at nyde en perfekt chokoladeis, og samtidig få små stykker god chokolade med som en knasende oplevelse. Hvis man ikke vil have knasende chokoladestykker i sin is springer man det bare over.
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud, som kommes i sukkeret.
Hak chokoladen med en kniv.
Kom de flækkede og skrabede vaniljestænger i gryden med fløde og mælk, så de kan afgive lidt smag. Inden mælken kommes i æggemassen tages de op.
Hæld langsom den varme mælkemasse i æggemassen mens der piskes, så de ikke bliver til omelet. Kom parfaiten tilbage i gryden, hvor den varmes op.
Hæld den varme parfait over den hakkede chokolade og rør dernæst rundt indtil chokoladen smelter.
Stil dernæst chokolademassen i køleskabet, hvor de skal køle helt ned inden den enten kommes på ismaskine eller i en beholder.
Kør massen omkring 45 – 50 minutter på ismaskinen.
Hjemmelavet nem chokoladeis.
Hvor mange portioner is er der her til?
Hej Grith
Der bliver omkring 1 liter chokolade is ialt. Så omkring 10 portioner, hvis man tænker, at en person får 1 dl..
Bedste hilsner
Søren