Nem og lækker opskrift på cremet pasta med kylling, sprød pancetta, svampe og smagfuld trøffel. En skøn pastaret af kylling der er hurtig og færdig på 30 minutter, elsker vi at lave herhjemme. Selv cremet pasta med kylling er hurtig at lave, smager den heldigvis stadig fantastisk lækker.
Cremet pasta med kylling og bacon
På en travl hverdag med mange ting der skal klares, er cremet pasta retter ofte en hurtig redning til lækker aftensmad. Eksempelvis som her med kylling. For mig er det vigtigt at saucen til pastaen smager rigtig godt og har noget fylde i sig. Samtidig kan man bruge forskellige slags pastaer, som kan være spaghetti, Tagliatelle eller rør med eller uden fuldkorn som koges i en hurtig vending.
Den cremede pasta sauce til kylling jeg har valgt er med kaffefløde, hvilket du kan udskifte med piskefløde eller mere fattigfattig fløde. Smagen af både pancetta eller bacon med kylling og et par dråber trøffelolie giver den cremede pastaret noget helt unikt, som du virkelig bør prøve at lave.
Du kan også lave disse pasta retter: Cannelogni med Bolognese // Pasta med Laks // Lasagne
Cremet pasta med kylling og svampe
Ingredienser
- 400 g. champignon
- 125 g. Italiensk pancetta eller bacon
- 1 stk. løg
- 2 fed hvidløg
- 2 stk. kylling brystfileter
- 1,5 dl hvidvin
- 2½ dl piskefløde eller kaffefløde
- 50 g soltørrede tomater
- 1½ dl ærter
- 1 dl. revet parmesanost
- 1 spsk. trøffelolie
- Olie til stegning
- Salt og peber
- Tagliatelle eller anden pasta
Sådan gør du
- Sæt en stor gryde over med saltet vand i med låg på som bringes i kog til pastaen.
- Rens champignonerne som skæres i skiver.
- Skær pancetta eller bacon i tern.
- Skær begge brystfileter i mundrette tern.
- Løg og hvidløg skæres i små tern.
- De soltørrede tomater skæres i strimler.
- Varm en gryde eller dyb pande op ved middelhøj varme, og steg champignonerne brune, som dernæst tages op.
- Steg dernæst pancettaen eller baconen indtil det er næsten sprød, hvorefter løg og hvidløg steges med indtil løgene er glasklare.
- Kyllingestykkerne kommes ved og brunes på alle sider.
- Hæld hvidvin i og lad det dampe lidt af inden fløden tilsættes.
- Tilsæt soltørrede tomater, parmesanost og trøffelolie og læg et låg på.
- Kom pastaen i gryden med det kogende vand som koges efter anvisning på posen.
- Når pastaen er færdig kommes ærterne i den cremede kylling sauce som smages til med salt og peber.
Noter
Sådan laves cremet pasta
Brug en større gryde eller dyb pande som sautér pande til den cremede pasta sauce med kylling. Gør alle ingredienser som champignon og kylling brystfileter klar når retten laves. På den måde er det langt nemmer og hurtigere. På samme tid du laver saucen, sætter du vandet over til pastaen. Husk at følge anvisningen på pastaposen.
Når pastaen er kogt færdig kan du vende saucen sammen med pastaen og serverer det hele i gryden eller en stor skål.
Tips til opskriften
Kan retten opvarmes næste dag?
Ja den kan nemt opvarmes næste dag, og holder sig et par dage i køleskabet.
Hvilke andre grøntsager kan bruges end ærter?
Du kan bruge lige de grøntsager du har lyst til. Vær lidt opmærksom på at nogle grøntsager skal have længere tilberedningstid end ærter.
Er frisk pasta egnet til retten?
Frisk pasta er lige så godt som tørret, og skal som regel kun koges i 2 – 3 minutter.
Endelig fik jeg fingrene i palmekål – som ikke ligger på alle butikkers hylder. Men hvor er den delikat i retter som dine!
Gemte nogle stokke, som jeg næste dag tilberedte som ja, let stuvet spinat. Gør det aldrig – det var en bitter omgang!
Godt med cremede kylling!
Tak for dejlig madinspiration, Søren,
Hilsen fra Alice
Hej Alice
Dejlig at høre. Jeg har faktisk selv købt et pose idag i en Superbrugs, efter det har været væk i længere tid :-).
Søren