Ribeye med Foie Gras
Grillet Ribeye med foie gras ovenpå er måske en slags Ribeye (Tournedos) Rossini, uden trøfler. Selv om opskriften ikke er en ægte Tournedos Rossini er den alligevel utrolig lækker, især når kødet samtidig er super mørt.
Andre lækre opskrifter: T-Bone Steak // Engelsk Peberbøf // Nyretapper på Kålrabi
Ribeye med Foie Gras
Udskriv Gem på Pinterest BedømRet: Hovedret, Oksekød, Grill, Grøntsager, Tilbebehør, Sauce
Køkken: Dansk/Fransk
Antal: 2
Ingredienser
- 2 stk. Ribeye Steaks
- 4 spsk. Foie Gras
- 3 dl. bælgede ærter eller fra fryseren
- 1/4 blomkål
- 1 dl. hvidvin
- 2 dl. kalvefond
- 50 g smør
- Salt og peber
Sådan gør du
Ribeye Steaks:
- Salt ribeyene et par timer i forvejen, hvor de hviler i køleskabet. Tag dem ud ca. 30 minutter inden tilberedning.
- Grill dem ved direkte varme eller steg dem på panden i ca. 2 – 3 minutter på hver side, eller indtil kernetemperaturen er 55 grader for rød. Tag dem af og lad dem hvile i 5 minutter. Inden servering smøres foie grasen på.
Hvidvinssauce:
- Hæld hvidvinen i en gryde, hvor det koges ned til det halve. Tilsæt kalvefonden, som koges ned til 1/3. Skru ned for varmen og tilsæt smørret lidt af gangen, mens der piskes. Smørret gør, at saucen tykner. Smag til med salt og peber.
Blomkål og ærter:
- Skær blomkålen ud i små buketter, som kommes i en skål, der overhældes med kogende vand. Lad dem stå i 5 minutter, hvorefter de sies.
- Ærterne bælges og kommes på tallerknen, hvor saucen hældes ud over.
Noter
Ved anretning kommet først ribeyen på tallerknen. Kom en del ærter på tallerknen ved siden af ribeyen, hvor saucen hældes ved. Anret til sidste med de små blomkålsbuketter.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!
Jeg havde købt et par stykker lækre okse Ribeye ved slagteren, som jeg viste skulle på grillen. Det med foie grasen kom til, da jeg kiggede i mit bryggers skab og fandt en dåse foie gras, og hvordan kan jeg glemme det. Jeg ville helst have haft et stykke kalve ribeye, hvilket den lokale slagter ikke havde. Grunden skyldes, at jeg ind i mellem oplever, at oksekød kan føles tungt. Denne gang var kødet perfekt.
Til kødet serverede jeg nye ærter, blomkålsbuketter og en let hvidvinssauce med smør, a la beurre blanc. Lige nu kan du udover, at købe nye ærtebælger på landet også få dem i flere forskellige supermarkeder. Oplevelsen, at sidde en sensommer dag, og bælge ærter og guffe dem i sig gør sommeren endnu smukkere.
0 kommentarer