Rogan Josh lamb er en nem og utrolig skøn opskrift på en dejlig aromatisk krydret indisk gryderet.
Kombinationen af krydderierne giver retten en blød og lidt stærk krydret smag. Sammen med naan brød, basmati ris og chutney til får du en ægte indisk simreret. Retten stammer oprindeligt fra Kashmir provinsen og er en af deres signatur retter. Kashmir ligger i den nordlige del af Indien.
Lammekødet til rogan josh opskrift har jeg skåret ud fra en lammekølle. Udskæring af køllen er meget nem, hvor du bare skære ned til benet og følger det langs kødet. På den måde kan du nemt fjerne kødet og dernæst skære i større tern.
Kød til indiske retter som lamb rogan rosh bør være lam. Oprindeligt brugte man også ged til denne eller nok nærmere ged kan jeg forestille mig. Der findes også mange andre lækre indiske karry retter med kylling eller vegetarisk. Du finder et par af dem herunder.
Prøv også disse indiske retter: Dhal indisk linseret // Chicken Korma // Raita Indisk dip
Rogan Josh
Ingredienser
- 4 spsk. neutral olie
- 15 stk. hele peberkorn
- 6 stk. nelliker
- 4 stk. hele grønne kardemomme
- 1 tsk. hele spidskommen
- 1 stk. kanel
- 2 stk. løg
- 4 stk. fed hvidløg
- 2 stk. røde chili
- 1 spsk. revet ingefær
- 0,5 spsk. stødt spidskommen
- 2 spsk. sød paprika
- 1 tsk. chilipulver
- 1 spsk. gurkemeje
- 1 spsk. stødt koriander
- ¼ tsk. revet muskatnød
- 1 spsk. garam masala
- 1 kg skært lammekød
- 2½ dl tomatpassata
- 2 dl græsk yoghurt
- 3 spsk. hakkede mandler
- 1 tsk. salt
Sådan gør du
- Varm olien op i en gryde.
- Knus let peberkorn, nelliker, spidskommen, kanel og kardemommefrøene.
- Rist krydderierne i den varme olie i et par minutter.
- Hak løg, hvidløg, chili som tilsættes sammen ingefæren i gryden. Lad det stegt indtil løgene er gyldne.
- Tilsæt de tørrede krydderier i et par minutter, hvorefter lammeternene tilsættes og vendes godt rundt.
- Hæld tomatpassaten i og dernæst yoghurten og de hakkede mandler.
- Lad det hele simre i 45 minutter, hvor saucen koges ind.
Noter
Opskrift på Rogan Josh
De fleste krydderier til rogan josh har mange os i krydderiskuffen, og mange af dem kan kødet i dit lokale supermarked. Jeg køber dog de fleste af mine hos den etniske købmand. Nogle af krydderierne er hele og andre stødt, hvilket i denne indiske gryderet giver en virkelig skøn smag. Jeg synes du bør følge opskriften slavisk for at få den rette smag. Chilidelen kan du selv lege med, om den skal være stærkere. Dog er en rogan josh ikke en meget stærk ret.
Som sagt er kødet fra en lammekølle, men det kunne ligeledes have været fra boven eller andet. Kan du bruge oksekød i en rogan josh? I teorien ja, som kan være bov, men så skal det hele simre i et par timer inden kødet er mørt. Om det kan svare sig ved jeg ærlig talt ikke, og du mister også lidt at den lækre smag som lammet giver til gryderetten.
Vi bruger simreretten til flere hverdage, da den nemt kan holde sig i gryden på køl til næste dag. Den bliver selvfølgelig kun bedre af at stå, og igen blive varmet op.
Server retten med aromatiske basmatiris, naanbrød og en god chutney til.
Hej Søren.
Tak for dejlige opskrifter og inspiration.
Har lige et spørgsmål om retten
Rogan Josh. Er det væde nok med 2 dl yougurt og 2 1/2 dl tomatpasta ?
Hej Søs
Mange tak for rosen 😊🙏.
Ja det synes jeg, når du bruger tomatpassata som er mosede tomater. Ikke tomatpasta, som er dem i de små dåser. Tomatpassata kan du få på både glas og pap.
Du kan altid komme lidt hønse eller grøntsagsfond ved når den næsten er simret færdig, hvis du synes der mangler væde.
Bedste hilsner
Søren
Tak for hurtig udrykning 😉.
Vh. Søs
Ingen problem og velbekomme 😊