Hvem kan ikke i lide noget så gammeldags, som stegt flæsk med persille sovs? Retten kan både laves billig, når der handles i et supermarked eller lidt dyrere når flæsket købes ved en slagter med mere kød på. Men det er en vidunderlig og skøn opskrift, som virkelig er lækker og knaser skønt.
Stegt flæsk med persille sauce er en af de danske nationalretter, hvilket jeg personligt godt kan forstå. Den har også modtaget prisen for den danske nationalret i 2014.
Jeg får ikke stegt flæsk særlig tit, men når det sker er jeg næsten revnefærdig af mæthed, da jeg simpelthen ikke kan lade være med at overspise. Kombinationen af det skønne og sprøde flæsk og persillesovs er noget af det bedste jeg kender af gammeldags retter.
Sådan får du perfekt flæsk
Jeg tilbereder nogle gange flæsket i ovnen og andre gange på grillen, så er jeg fri for at stå og fedte med det på panden, og kan ind til det er klar lave persille sovsen, og skrælle og koge kartoflerne.
Du kan længere nede se linket til min opskrift på stegt flæsk på grillen, som gør at det ikke oser i køkkenet.
Andre skønne traditionelle retter: Frikadeller // Æggekage med tomater // Flæskesteg
Stegt flæsk med persille sauce
Ingredienser
- 1,2 kg flæsk i skiver
- ½ kg kartofler
- 1 stort bundt persille
- ½ citron
- 1 portion Opbagt Sovs / Bechamel Sauce.
- Salt og peber.
Sådan gør du
- Flæskeskiverne lægges på en ovnrist.
- Husk at sætte bradepanden med bagepapir under risten for, at tage fedtet.
- Sæt bradepanden i ovnen i ca. 45 minutter ved 180 grader indtil de er gyldne.
- I mellemtiden tilberedes en opbagt sovs.
- Tag bradepanden ud af ovnen, og læg de stegte flæskeskiver på en tallerken med fedtsugende papir.
- Læg dem dernæst på en fad.
- minutter inden servering hakkes persillen og kommes i sovsen ved medium varme.
- Smag til med saften af citronen og salt og peber.
- Drys hakket persille over kartoflerne inden servering.
Noter
Man kan godt købe noget meget billigt flæsk i supermarkederne, men mange gange er der for lidt kød og for meget fedt på, hvilket gør at man ikke rigtig får noget for pengene. Jeg kigger som regel efter nogle mere tykke skiver flæsk i supermarkederne, eller tager til min slagter og bruger lidt flere penge på noget ordentlig flæsk. Det er lidt andet godt kød, at laver man det en gang i mellem gør det i mine øjne ikke noget, at det koster lidt mere.
Hvis du ikke ønsker den stegeos eller lugt af stegt flæsk i dit køkken kan man med fordel tilberede flæsket på grillen, som også giver det en vidunderlig lækker smag. Du kan se min opskrift på Stegt Flæsk på Grillen.
Stegt Flæsk i Billeder
0 kommentarer
Trackbacks/Pingbacks