og

Stenbiderrogn på safran risotto

af | Fisk og Skaldyr, Forretter, Opskrifter, Pasta - Ris

Stenbiderrogn på risotto

Stenbiderrogn på safran risotto er en skøn og aromatisk ret.

Lige nu på året er det højsæson for stenbiderrogn, som i år kan købes til en lidt bedre pris end sidste år, hvor sæsonen ligeledes var ret kort. Hvorfor er det, at jeg hvert år i tidlig forår skriver om denne rogn, som jo bare er en fiskerogn?

Stenbiderrogn vil jeg kalde for nordens egen ”billigere” caviar”, selv om jeg ikke kan sammenligne det med ægte caviar. Stenbiderrogn smager af utrolig skønt og af af forår, hav, med en ufattelig dejlig friskhed.

Det rigtig gode med denne rogn er, at man kan serverer den til utrolig mange forskellige ting, eller inkorporere den i forskellige retter, som ekstra smagsgiver.
Frisk stenbiderrognen smager meget bedre end det man kan købe på glas i supermarkederne, da den på glas ikke frisk, hvilket gør en stor forskel i smagen.
Nu er jeg klar over, at ikke alle byer har en fiskehandler, men flere og flere mindre supermarkeder har ofte besøg af en fiskevogn.
Man kan altid forhører sig hos dem om de har frisk stenbiderrogn eller kan bestille det hjem.

Prøv disse: Rensning af stenbiderrogn // Hummer med asparges risotto

Asparges på safranrisotto

Stenbiderrogn på safran risotto

Retten er en lille forret bestående af safran risotto, nye grønne asparges og en ordentlig skefuld stenbiderrogn.
No ratings yet
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Forret, Fisk, Skaldyr, Stenbiderrogn, Risotto, Ris
Køkken: Dansk, Italiensk
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 35 minutter
Antal: 4
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 2 dl. arborio ris
  • 5 – 6 dl. fiskefond
  • 1 nip safran
  • 1 blad fint hakket bladselleri
  • 1 fint hakket skalotteløg
  • 1 fed hakket hvidløg
  • dl. hvidvin
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 dl. revet parmesan eller vesterhavsost eller havgus
  • 1 spsk. smør
  • Tangsalt
  • Peber
  • 4 hele grønne asparges
  • 4 spsk. stenbiderrogn

Sådan gør du

  • Varm fiskefonden op. Tag 1/4 dl fra og tilsæt safranen så det delvist opløses.
  • Opvarm en mindre gryde ved svag varme, hvori løg og hvidløg sauteres i olie ved svag varme til de er gennemsigtige.
  • Hæld arborio risene i og rør rundt i dem, indtil de har opsuget fedtstoffet og er klare.
  • Tilsæt hvidvin, lad alkoholen fordampe.
  • Tilsæt den opvarmede hønsefond lidt af gangen, ca. 1 dl.
  • Undlad at røre i risene når fonden er hældt i.
  • Når risene har opsuget fonden tilsættes mere fond.
  • Tilsæt til sidst safran fonden. Beregn ca. 20 minutter.
  • Til sidst røres ost og smør i, og smag til med tangsalt og peber.
  • Varm en gryde op med vand med lidt smør i.
  • Blancher aspargeserne i et par minutter, hvorefter de tages op og deles i ca. fire dele.

Noter

Ved anretning placeres to spsk. risotto i en dyb tallerken, hvor der placeres fire stykker blancheret asparges og 1 spsk. stenbiderrogn. Drys rognen med tangsalt.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Asparges på safranrisotto

I denne opskrift, som er en lille forret har jeg kombineret safran risotto, nye grønne asparges med en ordentlig skefuld stenbiderrogn. Stenbiderrognen giver en lækker friskhed til den krydrede safran risotto, og sammen med grønne asparges er det en utrolig lækker og meget nem forret, som langt de fleste vil elske. Den er den desuden nem, at lave da man kun behøves at tilbrede risottoen.

Kan man slet ikke få fat på stenbiderrogn kan man i stedet bruge ørredrogn eller lakserogn. Rognen kan i værste fald udelades selv om jeg synes det vil være synd. Men en stegt kammusling kunne gøre det udfor stenbiderrognen.

Safranrisotto med stenbiderrogn


Stenbiderrogn på safran risotto

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

2 Kommentarer

  1. Henrik

    Sådan har jeg prøvet de danske rogn, men skal da prøves!

    Svar
    • Søren

      Hej Henrik
      Kan jeg kun anbefale :-).
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!