Hummer på asparges risotto
Når der er sæson for friske danske eller tyske hvide og grønne store og tykke asparges gælder det om for mig, at nyde dem så ofte som muligt. Udover at koge aspargeserne i nogle få minutter i vand og en spiseskefuld smør, som bruges til tilbehør. Især de hvide asparges er fantastiske, og jeg at bruge dem på forskellige måder og i forskellige retter.
Denne italiensk inspireret forret kombinerer både grønne og hvide asparges med hummer og sæsonens ramsløg.
Det kan lyde lidt dyrt med hummer i en ret, men jeg må krybe til korset og indrømme, at det ikke er en frisk dansk hummer, men en frossen nordamerikansk hummer. Denne købte jeg tilbage i januar måned. På det tidspunkt er prisen på hummere, som ikke er solgt til nytår på tilbud, og jeg plejer at købe et par stykker som jeg har i fryseren.
Selvfølgelig er der stor forskel på en frossen og en frisk dansk hummer, men prisforskellen er også ret stor.
Har man ikke mulighed for, at skaffe et par hummere kan man alternativt bruge jomfruhummerhaler som langt de fleste supermarkeder sælger.
Denne ret med hummer og asparges risotto er vanvittig nem at lave og neden under opskriften kan du gå videre til hvordan du laver en basis opskrift på risotto. Jeg har valgt til denne version at bruge den danske Vesterhavsost der med sine salt krystaller passer utrolig godt i den risotto. De små ramsløgsskud med deres sarte hvidløgssmag udgør noget ekstra til denne ret. Er sæsonen over kan man udelade dem og som jeg har nævnt i selve opskriften udelukkende benytte hvidløg.
Prøv også disse opskrifter: Grillet jomfruhummer // Stegte frølår i hvidløg
Hummer på asparges risotto
Denne italiensk inspireret forret kombinerer både grønne og hvide asparges med hummer og sæsonens ramsløg.
Udskriv
Gem på Pinterest
Bedøm
Ret: Forret, Skaldyr, Ris, Risotto, Ramsløg, Hummer,
Køkken: Italiensk
Antal: 4
Ingredienser
- 2 hummere
- 2 dl. arborio ris
- 5 – 6 dl. grøntsagsfond
- 1 bladselleri
- 1 skalotteløg
- 1 fed hvidløg
- 6 – 8 fint hakkede ramsløgsblade
- 4 hvide asparges
- 4 grønne asparges
- 2 dl. Vesterhavsost
- Smør
Sådan gør du
- Skræl de hvide asparges fra hovedet og ned. Skær enderne af.
- Knæk de grønne asparges nederst, hvor de knækker naturligt.
- Skær aspargeserne på skrå i stykker af 2 – 3 cm, og blancher dem dernæst i kogende vand i 2 minutter, hvorefter de tages op og sættes til side.
- Del hummerne midt over, dvs. fra hovedet og til halen, såfremt de er for kogt.
- Pil kødet ud af kløerne ved, at banke på kløerne med en kniv eller brug en saks til at klippe dem op. Man kan også bruge en hummersaks. Sørg for, at kødet kommer helt ud.
- Inden risene er klar varmes hummeren op ved, at stege den ved middelvarme på en pande i smør.
- Selve hummeren steges ved, at lægge med kødsiden ned af og kødet fra kløerne steges som de er. De skal have ca. 5 minutter. Pil dernæst kødet ud af hummerkroppen.
- Varm grøntsagsfonden op.
- Skær løg, hvidløg og bladselleri i mindre fine tern.
- Varm en gryde op ved mellem varme, og hæld lidt olivenolie i.
- Tilsæt løg, hvidløg og bladselleri og lad dem sautere indtil løgene er glasklare. De må ikke blive brunet.
- Hæld dernæst risene i ved omrøring indtil de ligeledes er glasklare.
- Hæld lidt grøntsagsfond i, rør rundt og lad det stå indtil risene har absorberet væden, og der igen hældes mere fond i. Bliv ved indtil risottoen har en lind og ikke for tyk konsistens. Det tager ca. 15 minutter.
- Tilsæt aspargeserne et par minutter inden risottoen er klar så de får lidt varme.
- Tilsæt til sidst revet ost, fint hakket ramsløg og 1 – 2 spsk. smør.
- Smag til med salt og peber.
- Server i en skål med hummerne på toppen.
Noter
Man kan også bruge jomfruhummerhaler i stedet for en hel hummer.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!
Du kan også tjekke min opskrift ud om basis risotto HER, eller den aromatisk safran risotto HER.
Forretten er super nem, at tilberede og smager skønt af forår på grund af de nye asparges og ramsløg.
Mmm – mums!
Det kan kun anbefales :-).
Bedste hilsner
Søren