Den lækreste afrikanske peanutbutter og kyllingegryde med sød kartoffel.
En krydret og cremet gryderet der kan laves både med kylling som i selve opskriften, eller vegetarisk. Begge dele giver en lækker simreret til flere dage på en travl hverdag.
Jeg har til retten brugt kyllingebryst som er skåret i tern. Du kan i stedet bruge delte overlår eller underlår til retten. Eneste forskel er at du får større kyllingestykker. Selve tilberedningen er ikke meget anderledes.
Vil du heller lave den afrikansk peanut og kyllingegryde som en vegetarisk gryderet udelader du kyllingen og kan i stedet tilsætte mere sødkartoffel. Udover det kan det også være en ekstra dåse bønner og linser, som giver noget dejlig fyld til denne Vestafrikanske penaut butter gryde.
Personligt er jeg vild med peanut butter i gryderetter eller i en marinade. Det giver en fantastisk lækker smag og cremet hed til en simreret som denne. Samtidig passer peanut butter perfekt til chili og kylling. I det asiatiske køkken som eksempelvis det indonesiske bruges det også en del.
Andre krydrede gryderetter: Lammetagine med Ras el Hanout // Chili con Carne // Aubergineruller i Karry Dahl
Afrikansk peanut og kyllingegryde med sødkartoffel
Ingredienser
Krydderipasta
- 1 spsk. sød paprika
- 2 tsk. kommen frø
- 2 tsk. spidskommen frø
- 1 tsk. fennikel frø
- 1 tsk. stødt gurkemeje
- 1 rød stærk chili
Peanutgryde
- 2 spsk. olie
- 2 stk. store løg
- 4 fed hvidløg
- 1 stk. rød chili
- 1 spsk. revet ingefær
- 500 g. kyllingebryst skåret i tern
- 500 g. sød kartoffel skrællet og skåret i tern
- 2 spsk. tomatpuré
- 3 – 4 dl. tomatpassata
- 1 – 2 dl. grøntsagsfond
- 5 spsk. peanut butter
- 1 ds. sorte eller brune bønner
- 250 g. frisk spinatblade
- Saften fra 1 lime
- 1 stk. bundt forårsløg
- Frisk koriander
Sådan gør du
Krydderipasta
- Kom alle ingredienser i en morter eller minihakker og kør det til det en pasta.
Peanutgryde:
- Skær løg, hvidløg og chili i tern.
- Varm en gryde op til middelhøj varme og hæld olien.
- Kom krydderipastaen i som steger i gryden et par minutter.
- Tilsæt dernæst løg, hvidløg og chili, skru ned for varmen og lad det sautere et par minutter.
- Kyllingeternene kommes i og brunes på alle sider.
- Dernæst tilsættes sød kartoffel tern som steger med i 3 minutter.
- Kom tomatpuré i som vendes sammen med de øvrige ingredienser i gryden og steger i 2 minutter.
- Hæld nu tomatpassata, grøntsagsfond sammen med peanut butter i gryden.
- Lad det hele simre i 25 minutter, hvorefter spinatbladene kommes ved.
- Smag til med limesaft og salt og peber.
Noter
Ingredienser til en vestafrikansk peanut og kyllingegryde
Langt de fleste af os ligger inde med de fleste af ingredienserne krydderiblandingen. Sødkartofler kan købes i næste alle supermarkeder og ligeledes peanut butter. Bruger du ikke det hele af glasset smager det skønt på et stykke brød.
Ved servering drysses gryderetten med friske korianderblade og eventuelt skåret forårsløg.
Tilbehør til afrikansk peanut og kyllingegryde
Ris og brød som naan passer rigtig godt til denne aromatiske gryderet. Du kan godt udelade begge dele, da retten er ret bastant i det, hvis du følger min opskrift.
Du kan også tilsætte mere væde som grøntsagsfond hvis du gerne vil have kyllingegryderetten mere tynd. Jeg anbefaler at du først tilsætte mere væde efter den er simret færdig.
Som mange andre gryderetter kan den opvarmes i gryden eller mikroovnen næste dag, og kan sagtens spises over flere dage. Tidsmæssigt tager det ikke lang tid at lave den, og derfor synes jeg at den er perfekt til flere hverdage.
Hæld det hele op i et fad som sættes på bordet.
Lækker, velsmagende ret og nem at lave; der er mad til flere dage, hvis man serverer f.eks. ris, brød eller salat til.
Hej Søren
Tusinde tak for rosen :-).
Bedste hilsner
Søren
Jeg elsker denne opskrift da den både kan laves med kylling eller som vegetar hvis man er træt af kød. Jeg har brugt denne opskrift med kylling og den var rigtig lækker. Næste gang vil jeg prøve den som vegetar og fylde den med en masse gode grøntsager.
Tak, ja den er rigtig god, både med og uden kød :-).
Bedste hilsner
Søren