Biryani med Kylling
Biryani opskrift med kylling er en skøn indisk biryani ret med ris og kylling, som sammen med safran bliver utrolig aromatisk.
Kylling biryani er en af mange forskellige indiske risretter, hvor man til sidst samler alle ingredienserne i enten en stor gryde eller som i min opskrift i et ildfast fad. I biryani er metoden at tilberede ris på kender vi fra andre lande som rispilaf, men her får ris og kylling masser af smag af de skønne indiske krydderier.
Indisk biryani opskrift er for mig meget traditionelt og i denne version er der tilsat safran som gør retten virkelig skøn. Retten kan i stedet for kylling spises med lam, okse eller rene vegetariske ingredienser som aubergine og kartofler.
Hvor stammer biryani fra?
Oprindelig stammer retten fra Pakistan og betyder stegt. Den er i familie med andre mellemøstlig og asiatiske retter hvor man blander ris, krydderier med lam, kylling og andet.
Opskriften på biryani er virkelig beregnet som lækker aftensmad på en hverdag. Hvem elsker ikke indisk mad der kan forberedes dagen inden, eller om formiddagen hvis man har mulighed for det. Retten kan nemt være hverdagsmad over flere dage, hvis man tilsætter mere kylling og ris. Desuden kan den nemt gemmes eller fryses til en anden god gang, noget som jeg ofte gør ved flere retter.
Prøv disse indiske retter: Rogan Josh // Raita Indisk Dip // Mysore Karry Kylling
Biryani med kylling
Biryani opskrift med kylling er en skøn indisk biryani ret med ris og kylling, som sammen med safran bliver utrolig aromatisk.
Udskriv
Gem på Pinterest
Bedøm
Ret: Opskrift, Kylling, Ris, Hovedret
Køkken: Indisk
Antal: 4 Personer
Ingredienser
- 400 g. kyllingebryst
- 2½ dl. brune ris eller basmati ris
- 5 dl. vand
- Salt
- 1 spsk. garam masala
- 2 tsk. spidskommen frø
- ¼ tsk. safran tråde
- 2 spsk. græsk yoghurt
- 2 hele løg
- 1 spsk. revet ingefær
- 1 spsk. revet hvidløg
- 1 – 2 stk. hele røde chili
- 3 dl. græsk yoghurt
- 1 spsk. limejuice
- ½ dl. creme fraiche 18%
- Frisk koriander
- Olie til stegning
Udstyr
Sådan gør du
- Skær kyllingebrysterne ud i store tern.
- Rens risene under rindende vand, hvorefter de drypper af.
- Kom dem i en gryde med 5 dl. vand, det halve af garam masalaen og spidskommen frø. Kog det op og lad det koge færdig som der står på pakken.
- Placer safrantrådene i en skål, hvor der hældes lidt kogende vand over, hvor det skal trække i 5 minutter. Bland det dernæst med 2 spsk. yoghurt som sættes til side.
- Skær løgene i halve og dernæst i tynde skiver.
- Chilierne skæres i tynde skiver. Fjern eventuelt kernerne såfremt biryanien ikke skal være for stærk.
- Varm en gryde op og hvori der hældes 1/4 dl. olie i til stegning. Når olien er varm, hældes resten af garam masala og spidskommen. Lad krydderierne sautere et par minutter.
- Tilsæt løgene som sauterer med indtil de får farve, hvorefter ingefær, hvidløg og chili tilsættes og sautere i nogle sekunder.
- Tilsæt kylling som brunes på alle sider. Tilsæt dernæst de 3 dl. græsk yoghurt, creme fraiche og 1 dl. vand. Skru ned for varmen og læg lå på. Lad det simre indtil kyllingen halvvejs tilberedt.
- Tilsæt limejuicen.
- Placer kyllingen og de øvrige ingredienser i et ildfast fad.
- Fordel safranyoghurten over, og dernæst risene sammen med den friske koriander.
- Sæt fadet i en forvarmet ovn på 180 grader i 20 – 30 minutter.
Noter
Server kylling biryani med naan brød til.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!
Hvilke ris bør jeg bruge?
I denne chicken biryani bruger jeg brune ris i stedet for de aromatiske basmati ris. Grunden skyldes udelukkende at jeg synes at brune ris er mere fyldige og så er de sundere. Dog har basmati ris mere smag i sig selv.
Som tilbehør til denne risret kan man servere noget naanbrød, en Salat af Bok Choy og Chutney til. Man kan også selv gøre denne biryani mere vegetarisk ved at tilsætte flere grøntsager, hvilket kan være ærter, kartofler eller andet man har lyst til. Husk at der måske skal mere væde ved når der tilsættes mere fyld.
Hej Søren. Tak for lækre opskrifter:-)
Glæder mig til denne lækre kylling ret.
Hej Tina
Selv tak fordi du læser med :-).
Jeg er ret sikker på du kan glæde dig.
Bedste hilsner
Søren
Hej søren, jeg skal op til eksamen og jeg kommer til at bruge din opskrift. har du måske styr på næringsindholdet per portion for 2 mennesker? svar mig venligst før torsdag den 30/05 klokken 10.30
mvh Ahmad
Hej Ahmad
Jeg er beæret over at du vil bruge min opskrift på Biryani med kylling. Jeg skriver ikke næringsindholdet i mine opskrifter, og kender det derfor ikke.
Mon ikke du kan regne det ud, ud fra opskriften.
Held og lykke med eksamen.
Søren