Hjemmelavet hønsesalat bliver du med garanti afhængig af, så pas på, da den bare smager langt bedre end en købesalat.
På et stykke ristet rugbrød eller franskbrød får det virkelig ens tænder til, at løbe i vand, når man servere en hjemmelavet. Denne opskrift er ikke særlig kompliceret og kan varieres på flere måde.
Hønsesalat opskrift
Jeg har i stedet for bacon valgt, at bruge hønseskindet i min hønsesalat, men du kan uden problemer bruge stegt bacon i stedet for skind.
I min opskrift har jeg røget halvdelen af kødet, da det giver hønsesalaten et ekstra pift af smag. Du sagtens lave salaten uden, at røge kødet, da den fortsat vil være rigtig god.
Jeg har denne opskrift brugt en stor kylling, da jeg ikke kunne finde en høne til retten. Kylling koges i lidt kortere tid end en høne, hvilket er omkring 45 minutter. Om man bruger kylling eller høne er min erfaring, at man ikke lægger mærke til det i selv smagen på hønsesalaten.
Prøv også disse opskrifter : Hønsefrikassé // Tarteletter med høns i asparges // Rejesalat
Hønsesalat
Ingredienser
- 1 høne eller kylling
- 1 groft hakket løg
- 1 gulerod skåret i skiver
- 1 porre skåret i ringe
- 1 persillerod skåret i tern
- 1 helt hvidløg groft hakket
- 1 laurbærblad
- 5 stilke timian
- 5 peberkorn
- Vand
- 2 tsk. salt
- 1 dl. mayonnaise
- 1 dl. creme fraiche 18%
- 1 – 2 spsk. Dijonsennep
- Saften fra ½ – 1 citron
- 1 bundt frisk dild
- 1 bundt frisk bronzefennikel
Sådan gør du
- Start med, at fjerne skindet fra hønen. Dette gøres ved, at lirke et par fingre ind under skindet fra bagenden af. Langsomt kan skindet næsten trækkes af hønen. Nogle steder er det nødvendigt, at skære det fri.
- Rens skindet for så meget fedt som muligt. Skær det fra der ikke er skind.
- Læg skindet på en bradepande med bagepapir på.
- Sæt det i ovnen ved 180 grader i ca. 20 – 25 minutter, indtil det er sprødt.
- Tag det ud og dup det tørt for fedt.
- Lad det køle ned, og skær det i store stykker. Sæt det til side.
- Kom høne, løg, gulerod, porre, persillerod, hvidløg, laurbærblad, timian, salt og peberkorn i en stor gryde. Dæk det med vand, som koges op. Skru ned for varmen til lavt blus og lad hønen simre i ca. 45 minutter indtil den er mør.
- Tag den op af gryden og lad den køle ned.
- Pluk kødet af hønen og sorter små ben fra.
- Du kan vælge, at røge halvdelen af kødet på grillen. Jeg har brugt en kuglegrill til det, hvor jeg kom kødet i et foliefad og smed vådt træflis direkte ovenpå kullene. Kødet blev røget i ca. 6 – 7 minutter, hvorefter det blev blandet med resten af kødet. Bruger du en gasgrill kan du komme træflisen i en røgboks som sættes på risten.
- Bland mayonnaise, creme fraiche og dijon sennep sammen.
- Smag til med citronsaft, salt og peber.
- Tag ca. 1/3 af dild og bronzefennikel som hakkes fint. Bland det i dressingen.
- Kom hønsesalaten i en skål.
- Drys det hakkede hønseskind over og pynt med masser af frisk dild og bronzefennikel.
Noter
Tips til opskriften
Hjemmelavet hønsesalat kan holde sig i køleskabet i en lille uge i en tæt sluttet beholder. Som jeg altid skriver i mange af mine opskrift, så duft til det hvis du er i tvivl og smag på et lidt af det. Smager det surt bør du smide det ud. Surheden vil primært stamme fra mayonnaisen.
En klassisk hønsesalat er noget jeg klart kan anbefale man selv laver. Smagen er langt bedre end de små bøtter fra supermarkedet.
Jeg er sikker på, at når du først har kastet dig ud i, at lave din egen hønsesalat dropper du den købte. Den lage hønen eller kyllingen koges i kan efterfølgende fryses og bruges som hønsefond i f.eks. supper, saucer, risotto og meget andet.
Meget lækker hønsesalat og ikke en snasket en af slagsen:-)
Rigtig god påske ønskes!
Mange tak Tina, den er værd at prøve, og rigtig god påske dig til.
Bedste hilsner
Søren
Hej Søren
Hvor får du bronzefennikel fra?
Hilsen Margit
Hej Margit
Jeg har haft det i min tidligere have 😊. Men gårdbutikker, torvemarkeder, grønthandlere kan have det.
Bedste hilsner
Søren
Din hønsesalat frister og skal prøves. Punkt 13 i opskriften mangler et ord:
13. Tag ca. 1/3 af ??og hak det fint.
Tak for mange lækre opskrifter-
Hej Steen
Ja det kan jeg se. Det er dild og bronzefennikel, hvilket nu er rettet.
Tak fordi du mig opmærksom på det.
Og tak for rosen :-).
Rigtig god påske
Søren