Andebryst med Appelsinsauce
Appelsin og andebryst passer utrolig godt sammen.
Den vidunderlige franske klassiker Canard a L´Orange eller And med Appelsin er en perfekt opskrift.
Til retten valgte jeg at bruge et stort andebryst af berberi and, hvor der er nok kød til to personer. I den helt traditionelle franske opskrift bruger man en hel and, men for nemhedens skyld har jeg valgt et andebryst. Smagen i andebryst synes jeg personligt er rigtig god.
Selve måden at lave and på er ret nem, og retten smager virkelig skønt.
Andre skønne opskrifter med And: Confiteret Andelår // Grillede Andebryster
Andebryst med appelsinsovs
Den franske klassiker And med appelsinsovs eller And a L´orange er en fantastisk lækker måde at tilberede andebryster på. Appelsin er perfekt sammen med and.
Udskriv
Gem på Pinterest
Bedøm
Ret: Opskrift, Hovedret, Fjerkræ
Køkken: Fransk
Antal: 2
Ingredienser
- 1 stk. andebryst af 300 g.
- 4 økologiske eller usprøjtede appelsiner
- 1 kanelstang
- ½ dl. soyasauce kan udelades
- 1 – 2 spsk. honning
- 1½ dl ande- eller kyllingefond
- 2 spsk. smør
- Salt og peber
Udstyr
Sådan gør du
- Rids skindsiden af andebrystet, så man kommer ned til kødet.
- Riv skallen af to appelsiner, pres saften af tre appelsiner, og skær skallen af den fjerde appelsin som dernæst skæres i både.
- Bland appelsinsaft, appelsinskal, soyasauce, honning og kanelstang.
- Placer andebrystet i et fad, og hæld marinaden over.
- Lad det stå et døgn, eller mindst 8 timer.
- Tag andebrystet ud af køleskabet en time inden tilberedning så det får stuetemperatur og ikke begynder, at koge når man steger det.
- Hæld marinaden op i en gryde som koges op og dernæst reduceres til halvdelen.
- Tilsæt andefonden og lad det simre i 15 minutter.
- Monter saucen med smørret mens der piskes.
- Smag saucen til med salt og peber.
- Placer andebrystet på en kold pande med skindsiden ned af.
- Tænd for kogepladen og steg andebrystet sprødt på skindsiden i ca. 5 – 10 minutter.
- Placer andebrystet sammen med appelsinsovsen i et ildfast fad, og tilbered det ved 180 grader i ca. 15 minutter.
- Tag fadet ud, og skær andebrystet i skiver. Læg det dernæst tilbage i fadet i saucen, og dekorer med appelsinbådene rundt om andebrystet.
Noter
Jeg serverede selv Knuste Kartofler til retten, men det kan også være Pommes Fondante.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!
Hvad kan man servere til And med Appelsin?
Jeg serverede selv Knuste Kartofler til retten, men det kan også være Pommes Fondante.
Opskrift på And i Appelsinsovs
Jeg marinerede andebrystet i appelsinmarinaden i 24 timer, hvor der er tilført lidt soya sauce for at give det en mere asiatisk smag. Andebrystet får en anelse smag af appelsin når den marineres over længere tid, hvilket giver retten noget særligt.
Desuden færdigtilbereder jeg anden i ovnen sammen med appelsinsaucen, som jeg inden da har kogt ned og monteret med smør for, at denne bliver mere som en sauce.
Andebryst bruger vi rigtig meget, da det er nemt, hurtig og smager utrolig godt. Man kan ligeledes tilberede andebryster på utrolig mange forskellige måder og krydderier og marinader. Alt dette giver kødet noget helt unikt, og som løfter andesmagen.
Med denne ret har jeg fundet endnu en skøn måde, at tilberede andebryst på.
Begge dele synes jeg passer rigtig godt til denne klassisk franske ret. Jeg ville normalt også lave en lækker kålsalat til som Denne Her. Kål og and er noget vi laver til jul og Mortens aften hvert år, da det grønne i salaten passer dejligt til andekødet.
Rids andebrysterne ned til kødet, som placeres i et fad og overhældes med marinaden.
Steg anderbrysterne med skindsiden ned indtil de er sprøde. Dernæst færdig tilberedes de i ovnen sammen med appelsinsovsen.
Da jeg lavede opskriften blev det en katastrofe. Andebrystet, der havde marineret i nogle timer, blev kulsort af marinaden, som jeg ellers havde tørret af, inden jeg stegte det på panden med skindsiden nedad. Jeg måtte skære hele den brændte overflade af, som ellers skulle have været sprødt andeskind, og så fortsætte derefter. En advarsel om sortbrændt skind kunne have været nyttig.
Hej Helle
Det er jeg ked at læse. Jeg vil skrive ind i opskriften, at skindet pga. marinaden kan blive sort, og man skal være opmærksom på det.
Bedste hilsner
Søren