og
Græsk moussaka med aubergine

En ægte lækker Moussaka er vel en af de mest kendte græske retter i verden, og så minder den om den italienske lasagne, hvor man i Grækenland bruger auberginer og eksempelvis kartofler i stedet for pastaplader.
Kødsaucen er ligeledes en anelse anderledes da man i en græsk moussaka bruger en smule kanel for, at få den skønne smag frem af kanel som kendetegner flere af de skønne græske kødretter.

Opskrift på Moussaka

Hvilket kød skal man bruge til en ægte moussaka?
Jeg vil personligt mene at det er hakket lammekød, men man kan i stedet bruge hakket oksekød, eller en blanding af hakket lammekød og svinekød.
Lammekød har sin skønne smag og kan i konsistens minde om svinekød. Smagsmæssigt vil man næppe kunne smage forskel på hvilket kød, der er brugt på grund af krydderierne og bechamel saucen.

Opskriften på denne lækre hjemmelavet moussaka strækker sig til mindst 4 personer, hvor der endda kan være en rest til overs til madpakken på tredjedagen. Ofte smager en græsk ret som denne nærmest bedre, når den får lov at stå til næste dag.

Jeg valgte utraditionelt at lave en vinter rosenkålssalat som tilbehør til retten. Havde det været i forår- eller sommerperioden havde jeg nok lavet en mere traditionel Tomatsalat og Tzakziki til.

Prøv disse: Græsk Farsbrød // Lasagne Bolognese

Fad med Moussaka

Moussaka

Moussaka er vel en af de mest kendte græske retter i verden, som minder den om den italienske lasagne.
5 fra 1 stemme
Udskriv Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Hovedret, lammekød, Oksekød, ovnret
Køkken: Græsk
Forb. tid: 1 time
Tilb. tid: 35 minutter
Samlet tid: 1 time 35 minutter
Antal: 4
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

Kødsauce

  • 1 kg. hakket okse eller lammekød
  • 1 stort hakket løg
  • 2 fed hakket hvidløg
  • 2 spsk. tomatpuré
  • dl. rødvin
  • dl. tomat passata purerede tomater
  • ¼ – ½ tsk. stødt kanel
  • 2 laurbærblade
  • 1 spsk. tørret oregano
  • 4 – 5 store auberginer
  • 5 store kartofler kan udelades
  • Salt og peber

Béchamelsauce

  • 80 g. mel
  • 80 g. smør
  • 25 – 50 g. Osterester eller revet pecorino efter smag
  • Ca. 5 – 6 dl. mælk
  • Frisk revet muskatnød
  • Salt og peber

Sådan gør du

Kødsauce

  • Tag kødet ud af køleskabet 30 – 45 minutter inden tilberedning.
  • Varm en gryde eller sauterpande op til middelvarme og steg hvidløg og løg indtil de er glasklare.
  • Tilsæt kødet og skru op for varmen og brun kødet.
  • Tilsæt tomatpuré og lad det svitse med et minut tid.
  • Hæld vinen i, og lad det koge op, og tilsæt dernæst tomat passataen.
  • Kom kanel, laurbærblade og oregano ved, og lad det simre under låg i 30 minutter.
  • Smag til med salt og peber.
  • Skær auberginerne i tynde skiver, og steg dem på begge sider på en pande i olie indtil de får lidt farve.
  • Bruger man kartofler skæres de ligeledes i meget tynde skriver og steget kort til på en pande.

Béchamelsauce

  • Opvarm en gryde ved lidt over middelvarme og kom smørret i.
  • Når det et smeltet drysses melet over, som helst skal have lov til at falde til bunds inden der piskes i det.
  • Pisk blandingen sammen og lad det svitse lidt for, at fjerne melsmagen.
  • Hæld nu lidt mælk i af gangen indtil saucen er glat og ret tyk.
  • Riv frisk muskatnød i.
  • Tilsæt enten osterester eller pecorino indtil saucen har den ønskede smag.
  • Den må ikke have en for kraftig ostesmag.
  • Smag til sidst til med salt og peber.

Anretning

  • Smør et ildfast fad med lidt smør.
  • Læg et lag aubergineskiver og evt. kartoffelskiver i bunden af et fadet, og fordel et tyndt lag kødsauce ovenpå. Gentag dette til alle auberginer, kartofler og kødsauce er brugt.
  • Fordel den béchamelsaucen over.
  • Drys saucen med revet ost.
  • Bag moussakaen i ovnen ved 180 grader i ca. 35 – 40 minutter indtil saucen har fået en pæn farve.

Noter

Har man lidt i overskud kan moussakaen sagtens fryses.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Opskrift på moussaka

Retten kan sagtens tilberedes et par dage i forvejen, som kun gør smagen endnu bedre, da den får lov at sætte sig. Det kan være en god ide, at lave kødsaucen dagen inden så denne får lov at udvikle sin smag endnu mere.
Når man samme dag skal servere moussakaen sparer man også lidt tid.
Man kan også lave den uden at sætte den i ovnen, og fryse den til et senere tidspunkt.
En god ide er at fryse den i fadet og dernæst tage den ud af fadet og lægge den tilbage i fryseren, hvis den i fadet fylder for meget.


 

Fad med Moussaka

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

2 Kommentarer

  1. Jette Arentsen

    Har fået moussaka i Grækenland flere gange, men aldrig med kartofler

    Svar
    • Søren

      Hej Jette
      Jeg har en gang for en del år tilbage fået med kartofler på Kreta. Flere opskrifter er med kartofler, og nogen uden.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!