Pastadej – Grundopskrift
Hjemmelavet frisk pasta er faktisk ikke svært, at lave og kræver ikke mange køkkenredskaber. Samtidig får du frisk pasta, som du kan komme farve og smage i, som f.eks. blæksprutteblæk som både gør pastaen sort og giver den lidt havsmag. Det kan også være knuste tørrede svampe eller spinatblade.
Hvor meget skal man bruge til en person?
Meget ofte siger man, at der går ca. 100 g. mel og 1 æg pr. person, som svarer det til ca. 150 g. hvilket er rigeligt pasta pr. person.
Derfor er nedenstående opskrift beregnet til 4 personer. Hvis du bruger retten til en dansk hovedret kan jeg anbefale, at lave lidt mere, evt. 1½ portion.
Hvordan gemmer du overskyende pasta?
Hjemmelavet pasta kan holde sig ca. 3 – 4 dage i køleskabet, pakket ind i folie og 6 måneder i fryseren. Når pastaen tøs op skal det ikke være i mikroovnen.
Formet pasta kan tørres ved, at lade det ligge på et rent meldrysset bord indtil det er tørt, hvorefter det kan kommes i en lufttæt pose.
Gemmer du pastaen som lange pastastrimler er det en god ide, at samle dem i reder, da der er mindre risiko for, at de knækker.
Nedenunder kan du læse om to metoder, hvordan man laver en hjemmelavet pasta.
Den ene er en traditionel pasta opskrift,hvor man ælter pastadejen sammen i hånden.
I den anden opskrift bruger man en foodprocessor, som “hakker” alle ingredienserne sammen, og hvor man efterfølgende bruger en pastamaskine til, at lave pastabåndene med.

Pastadej - Grundopskrift
Ingredienser
- 300 g. typo 00 hvedemel
- 3 æg
- 1 knivspids salt
Sådan gør du
Håndkraft
- Sigt melet, som hældes ud på et bord. Lav en fordybning i midten, som en vulkan.
- Slå æggene ud i fordybningen af melet og tilsæt salt, (og evt. farve som blæksprutteblæk).
- Vend mel og æg sammen med gaffel og hånden. Melet skal trækkes ind i æggemassen til en grov dej.
- Tilsæt evtentuelt lidt mere vand, hvis dejen er for tør, eller mel hvis den er for klistret.
- Ælt dejen færdig i ca. 10 - 15 minutter indtil den er glat og elastisk.
- Pak den ind i film, og lad den hvile i 30 minutter.
- Når dejen skal rulles ud skal det enten gøres ved hånkraft og kagerulle, eller med en pastamaskine.
- Ved håndkraft drysses bordet med mel, hvor dejen vha. af en kagerulle rulles ud til den ønskede tykkelse. Start fra midten af dejen og arbejd ud mod kanten.
- Vend ind i mellem dejen.
- Ved pastamaskine se nedenunder.
Foodprocessor
- Kom alle ingredienser i en foodprocessor, hvor det blendes sammen til en dej.
- Tag dejen op og ælt vha. håndkraft som ved ovenstående fremgangsmåde, eller kør den flere gange igennem en pastamaskine indtil den er glat og elastisk.
- Pak dejen ind i film, og lad den hvile i 30 minutter.
- Kør dejen igennem pastamaskinen, hvor man starter med tykkeste indstilling og går gradvist ned i tykkelse indtil den ønskede tykkelse er opnået.
- Frisk pasta skal koge 4 - 5 minutter i rigeligt saltet vand.
Noter
Hvor meget mel skal man bruge?
Når man tilbereder sin egen pasta bør man bruge meltypen typo 00, som er meget fintmalet og proteinrigt hvedemel, hvilket gør dejen mere smidig end når man bruger almindelig hvedemel. Italienerne bruger også typo 00 til f.eks. pizza og focaccia brød og melet kan købes i langt de fleste supermarkeder.
Hvis man tilbereder 1½ portion svarer det til 4½ æg. For at få et halvt æg pisker man et helt og tager det halve af det piskede æg.
I Italien består den traditionelle aftensmad af først Antipasti, dernæst I Primi (1 retten) som pasta, ris eller suppe og dernæst til I Secondi (2 retten) som kan være kød, fisk med tilbehør som kartofler, grøntsager eller salat.
Hjemmelavet pastadej består kun af 3 dele, æg, hvedemel tipo 00 og salt.
Lav et hul i midten af melet med fingrene.
Slå æggene ud i hullet i melet, hvor man med en gaffel begynder at blande melet i æggene.
Brug eventuelt en dejskraber hvis æggene flyder over.
Når melet er blandet til en grov dej æltes dejen med hænderne i 10 – 15 minutter indtil man får en pæn og glat dej.
Pak dejen ind i folie og læg den på køl i mindst 30 minutter inden man tager den ud, og eksempelvis køre den i plader på en pastamaskine.
De fire trin i måden at lave sin egen pastadej.