Lammeculotte på grill er en utrolig nem og lækker måde at tilberede lammekød på så det bliver vildt saftigt.
Læs hvordan du får den helt perfekte marinade til lammekødet og grill temperaturen. Desuden hvad tilbehøret til lammeculotte kan være.
Lammekød er et af mine favorit spise og har været det i utrolig mange år. Der findes virkelig mange udskæringer af lam som hver for sig er fantastiske. Både som i denne med culotte på grill, hvor smagen fra en dejlig marinade blander sig med den grillede lammesmag.
Lammeculotte er ikke svær at skaffe, og flere lidt større supermarkeder har dem. Ellers kan du vende det med din slagter, som helt sikkert kan købe det hjem. Derudover findes der rigtig mange forskellige større og mindre gårdbutikker der sælger lammekød. Lammeculotte er en skøn udskæring, der kommer fra den møre og velsmagende lammeryg.
Skal en lammeculotte være fra dansk lam? Ikke nødvendigvis, men jeg synes personligt at dansk lam smager virkelig skønt. Marineres den først og dernæst grilles er et godt New Zealandsk eller Irsk lammestykke også lækkert og smagfuldt.
Opskrift på lammeculotte på grill
En lammeculotte er nok til to personer. Dagen inden marinerer jeg lamme udskæringen i en marinade af olivenolie, citronsaft, fint hakket frisk rosmarin og timian og selvfølgelig hvidløg. På den måde får lammekødet noget af smagen fra marinaden i sig.
Selve kødet grilles først direkte for at forsegle det, hvor det dernæst grilles færdig ved omkring 180 grader ved indirekte varme i ca. 20 minutter. Jeg bruger et stegetermometer for at ramme en temperatur på lammeculotten på 58 – 60 grader for at det bliver rosa og saftigt. Er du ikke vild med rosa grillet kød kan du tage det af ved en kernetemperatur på 63 – 65 grader. Lad der dernæst hvile inden du skærer det ud.
Prøv også: Grillet Lammekølle // Lammefilet
Herunder får du en kort video om lammeculotte på grill
Lammeculotte på grill
Ingredienser
- 2 stk. lammeculotter
- 2 fed presset hvidløg
- 2 spsk. fint hakket frisk rosmarin
- 1 spsk. fint hakket frisk timian
- Saften fra ½ citron
- ½ dl. olivenolie
- Salt og peber
Udstyr
Sådan gør du
- Rids fedtet på oversiden af lammeculotten.
- Bland hvidløg, rosmarin, timian, citronsaft, olivenolie og salt og peber.
- Smør det ud over lammeculotterne som placeres i en frostpose, der sættes på køl i mindst 4 timer helst til næste dag.
- Tag lammeculotterne ud af køleskabet 1 time før de grilles for at opnår stuetemperatur.
- Tænd for din grill uanset om det er gas eller kul.
- Brun lammeculotterne over direkte varme på hver side, hvorefter de placeres ved indirekte varme i omkring 20 minutter.
- Brug et stegetermometer til at måle kødets kernetemperatur som ved rosa skal være 58 – 60 grader og medium 63 – 65 grader.
- Lad kødet hvile i 10 – 15 minutter under et viskestykke. Undgå at pakke det ind i sølvpapir da det derved steget videre.
- Skær kødet ud passende skiver.
Grillet lammeculotte tilbehør
Tilbehøret til lammeculotte på grill kan være græsk inspireret som jeg lavede med en skøn Tzatziki, Hummus og Græske Kartofler der nemt kan laves på grillen til. Men det er bare hvad jeg tænkte. Du kan altid servere andet til, som du gerne vil have. Jeg synes at lammekød uanset om det er culotte, kølle eller andet passer super godt til rigtig meget.
Brug gerne et stegetermometer når du griller lam.
Jeg synes lammeculotte skåret i pæne skiver er perfekte som aftensmad.
Lige i øjet!
Hej Preben
Tusinde tak, er jeg glad for at læse :-).
Tak for din kommentar.
Bedste hilsner
Søren