Beef Wellington
Beef Wellington er en gude spise af de helt gamle, som er virkelig fantastisk. Ret beset består Beef Wellington af et stykke oksemørbrad pakket ind i parmaskine, der er smurt med foie gras eller sennep og ristede svampe, og til sidst dækket med butterdej, hvilket gør den lidt mere ekstraavagant og smagsfuld end bare en oksemørbrad.
Er den svær, at tilberede?
Nej det er den ikke, hvis man følger min opskrift. Der hvor det kan gå galt er, hvis man giver den for lang tid i ovnen, så mørbraden bliver gennemstegt, hvilket er rigtig synd. Jeg bruger derfor altid et stegetermometer for, sikrer mig at kødet rammer den rigtige temperatur.
En Beef Wellington skal være rød eller rosa inden i, og have en sprød butterdej overflade.
For, at butterdejen ikke bliver blød er det vigtigt, at man placerer den færdige Beef Wellington på en bagerist og ikke et skærebræt, der gør, at bunden ikke bliver for blød.
Navnet Beef Wellington har flere historier bag sig. En er at retten er opkaldt efter Arthur Wellesley, 1st Duke of Wellington og hans kærlighed til en ret af mørbrad, butterdej, svampe og trøfler. En anden teori går ud på, at en engelsk køkkenchef ville give den franske ret Filet de boeuf en croûte et engelsk navn. Men det betyder ikke så meget, selv om historierne bag forskellige retter kan være ret underholdende.
Til retten kan man servere Pommes Anna eller Pommes Fondante med en kraftig sauce som Morkel Sauce til.

Beef Wellington
Ingredienser
- 800 - 1000 g. Kalve eller oksemørbrad
- 500 g svampe eller brune champignon
- 100 - 200 g foie gras - Kan erstattes med en god sennep
- 10 - 14 skiver parmaskine
- 1 pakke / rulle butterdej
- 1 æggeblomme til pensling
Udstyr
- Stegetermometer
Sådan gør du
- Puds mørbraden for sener, og salt den.
- Stil den igen på køl et par timer.
- 30 minutter inden tilberedning tages den ud af køleskabet for, at få stuetemperatur.
- Brun mørbraden på alle sider, hvorefter den tages af panden og sættes til side.
- I mellemtiden renses svampene/champignonerne for jord og hakket fint.
- Rist dem dernæst i lidt smør, indtil al væden er fordampet. Det er meget vigtigt, at der ikke er nogen væde tilbage i svampene/champignonerne. Drys med salt og peber og stil den på køl.
- Rul nu et stort stykke husholdningsfilm ud på bordet.
- Læg parmaskiverne ud på filmen, så de overlapper hinanden til du får et stort stykke, der dækker mørbraden.
- Smør dernæst et tyndt lag foie gras ud på parmaskinen og drys de ristede svampe udover.
- Læg mørbraden ovenpå svampene, som pakkes ind ved hjælp af filmen. Sørg for, at mørbraden rulles stramt ind og enderne rulles godt sammen. Stil pakken på køl i 30 minutter.
- Rul nu butterdejen ud, så mørbraden kan pakkes ind. Pensl butterdej siderne med æggeblommen og læg den ud pakkede mørbrad i midten, hvor den pakkes ind.
- Læg evt. sammenføjningerne nedad.
- Sæt mørbraden i en 200 grader varm ovn i 20 minutter, hvorefter den hviler i 15 minutter med et stykke løst stanniol eller klæde over på en bagerist.
- Ved servering skæres den ud i 1½ cm tykke skiver.
Noter
Først placeres folien på bordet, dernæst parmaskinken som overlapper hinanden. Parmaskinken smørres med foie gras (kan udelades). De ristede svampe drysses og til sidste placeres mørbraden, hvorefter det hele rulles til en Beef Wellington.