Flæskesteg i Airfryer
Laver du din flæskesteg i airfryer får du næsten altid de sprødeste svær og møreste kød. Fordelen er, at du ikke behøves at bruge din ovn. Sørg selvfølgelig for at flæskestegen passer til din airfryer.
Flæskesteg i airfryer opskrift
Airfryeren tror jeg er kommet for at blive. Jeg bruger den selv mere end jeg troede jeg ville. Især en flæskesteg som også hedder kamsteg bliver som regel perfekt tilberedt i en airfryer. Hvem ønsker ikke sprøde flæskestegssvær og mørt kød til jul.
Metoden er nærmest ligesom når den laves i ovnen. Der skal en smule vand i bunden af airfryeren. Sværene skal ridses og masseres med salt. De skal eventuelt også have laurbærblade mellem sig.
Tidsmæssigt tager det omkring 50 – 60 minutter at lave sin flæskesteg i airfryer som vejer ca. 1 kg. Hvis sværene på din flæskesteg ikke er helt sprøde, kan du skrue op på fuld styrke i nogle minutter. Men hold rigtig godt øje med den.
På en eller anden måde føles det nemmere i airfryeren. Måske fordi en airfryer er mindre end ovnen og det tager lidt kortere tid end i ovnen.
Prøv også disse juleretter: Langtidssteg And // Flæskesteg i Ovn // Ribbensteg // Frikadeller i Airfryer
Flæskesteg i airfryer
Lav nemt perfekt flæskesteg i airfryer som får sprøde svær og mørt kød
Udskriv
Gem på Pinterest
Bedøm
Ret: Opskrift, Airfryer, Jul, Svinekød
Køkken: Dansk
Antal: 4 personer
Ingredienser
- 1 stk. kamsteg af 1 kg eller mere.
- Groft salt
- Laurbærblade
- 2 dl. vand
- 8 stk. hele peberkorn
- 3 stk. laurbærblade
Udstyr
Sådan gør du
- Tag din kamsteg ud af køleskabet 1 time inden tilberedning.
- Rids din kamsteg, så mellemrummet mellem sværene er helt ud til kanten og ned til kødet. Du kan også bede din slagter gøre det.
- Massér godt med salt ned mellem sværene, hvilket sørger for at disse bliver sprøde.
- Hæld vandet i din airfryer kurv med peberkorn og laurbærblade.
- Placer nu din kamsteg på din airfryer kurvs rist og sæt den i airfryeren.
- Sæt denne på 200 grader i 35 minutter pr. halve kilo, 500 g. Vejer din kamsteg 1 kg. Skal den have 60 – 70 minutter.
- Brug altid et stegetermometer for at tjekke. Kernetemperaturen bør ligge på ca. 65 grader.
- Husk at gemme væden i bunden af din airfryer kurv til en flæskestegssovs. Tjek linket ovenover til sovsen.
Noter
Når din flæskesteg er færdig tages den op af airfryeren og hviler ca. 15 minutter inden den skæres ud.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!
Tip til opskriften
- Husk at ridse sværene helt ned, men ikke igennem kødet.
- En flæskesteg i airfryer skal placeres lige. Brug eventuelt noget stanniol eller bagepapir til at løfte enderne så de plan.
- Sørg for at tjekke din flæskesteg undervejs, og brug et stegetermometer. Den skal være ca. 64 grader indvendig.
- Husk at hælde vand i bunden af din airfryer kurv, som bruges til den bedste Flæskestegssovs.
Fjern laurbærbladene inden du skærer din flæskesteg ud.
Flæskesteg til jul i airfryer
Fordelen med at bruge din airfryer til jul er at du kan lave flæskestegen i denne. Din and, gås eller kalkun som er større tilberedes i ovnen. På den måde får du ingen stress over at skulle have noget ud af ovnen eller to forskellige ting i den. Samtidig er der god tid til at lave de Brunede Kartofler og hjemmelavet Rødkål til din steg.
Har du flæskestegsskiver i overskud er de altid perfekte til en ægte Flæskestegs sandwich i juledagene. Brug f.eks. rester af rødkålen i sandwichen.
Sørg for at ridse din flæskesteg og stik laurbærblade mellem sværene.
Placer din kamsteg i airfryer kurven med vand i bunden, peberkorn og laurbærblade.
Den er sikkert udmærket.
Men det irriterer mig at man skriver at man kan bede sin slagter om at ridse sværen? Hvor mange mennesker tror i lige der køber en flæskesteg hvor der er en slagter til rådighed?
Hej Poul
Jeg bliver faktisk ærgerlig og er uforståelig over din kommentar :-(.
Nu ved jeg ikke hvor du bor i landet, men hvor jeg bor køber nogen deres kamsteg ved slagteren andre ikke. Men flere supermarkeder har stadig en slagter man kan spørge ad.
Er den købt andet sted, viser jeg også i videoen hvordan den ridses.
Venlig hilsen
Søren
Hej Søren,
De bedste anbefalinger til denne opskrift! Jeg lavede en lækker kamsteg fra Varde Ådals gårdbutik juleaften i min airfryer efter dine anvisninger, og det var en succes. Faktisk tror jeg det var det bedste resultat, jeg har prøvet med en flæskesteg
Tak for mange gode fif og opskrifter fra en tidligere kollega
Camilla
Hej Camilla
Tusinde tak, hvor er jeg glad for at læse det.
Og så en flæskesteg fra Varde Ådal, som også er super lækker.
Godt nytår 🎉.
Bedste hilsner
Søren