Nytårs Menuen 2015
Traditionen tro har jeg samlet lidt forskellige forslag til nytårsmenuen 2015, som du kan blive inspireret af.
Du kan selvfølgelig også gå på opdagelse på bloggen. Året 2015 har været meget begivenhedsrigt for mig, og ind i mellem har tingene taget en positiv og anderledes drejning. På trods af, at jeg ved siden af mit normale 37 timers arbejde blogger om mad, sker der nye og spændende ting på madfronten og for mig. I dette år blev grill/røgbogen Mad med Røg udgivet af Turbineforlaget, hvor hovedparten af opskrifterne er skrevet af og tilhørende fotos taget af mig. Jeg fik desuden mit navn på forsiden af bogen.
I løbet af 2015 har jeg desuden været fast skribent for Fiskeavisen, hvor jeg hver måned har skrevet en opskrift til avisen.
Der har udover Fiskeavisen været andre opgaver til f.eks. Sportsfiskeren, Bakkedal, Varde Ådallam og forskellige forslag. Udover løse og faste opgaver deltog jeg her i december i en konkurrence om ost i det søde køkken, som Ost og Ko en del af Mejeriforeningen stod bag. Jeg deltog med en pandekager med blåskimmelost og havtorn, som vandt konkurrencen og har fået følgende ord med på vejen: “Ny version af crepes suzette og en helt ny og anderledes måde at bruge en blåskimmelost på. En servering, der også overrasker i anretning, hvis man tænker ost. Den er nem at lave, og havtornene giver oste og pandekager et velfortjent syrligtsødt løft. Spændende tilbehør, som kan bruges til andre desserter.” Opskriften nedenfor står under desserter, og kan kun anbefales.
Her i det nye år skal jeg allerede i uge 1 i gang med en af de største opgaver jeg til dato er hyret til. Jeg håber, at jeg snart kan fortælle mere om den. Jeg går desuden med planer om, at give bloggen en ansigtsløftning. Den har eksisteret i næsten 5 år, og det er på høje tid, at den får en bedre udseende.
Du og dine ønskes et godt og lykkebringende nytår.
Appetizere:
- Friterede Østers med tartare sauce – en perfekt hapser.
- Saltede Mandler – den bedste af alle opskrifter.
- Røget kammusling og peberrod – en let lille happer.
- Sprødt Andeskin – sørg for at der ikke er madspild.
Forretter:
- Asparges suppe – en fantastisk klassiker.
- Rørt Tatar – En fantastisk klassiker.
- Ristet Kammusling med syltede asparges – En af de lette retter.
- Rejecocktail med stenbiderrogn – Klassikeren fra firserne.
Hovedretter:
- Lammekrone med crust – uovertruffen lammeret.
- Côte de Boeuf – Et af de bedste udskæringer.
- Kalvehøjreb med Bearnaise Sauce – et perfekt stykke kød.
- Ribeye med Foie Gras – Variant af Tournedos Rossini.
Desserter:
- Pandekager med havtorn og ost – temavinder af konkurrencen oste i sødt.
- Créme Brûlée – en fransk klassiker.
- Koldskåls dessert – hvorfor ikke til nytår.
- Chokolade mousse – en nem og lækker dessert.
0 kommentarer